Redigeretfre 30. sep 2016
"Ståle har lige udtalt det her i et interview med VG. Altid noget at han er enig med mig og en del andre herinde :-)"
- Hvorfor er du dog så ked af det og frustreret over, at dit noget sort/hvide syn på Ludwig Augustinsson affødte debat og nuancering? Din afsluttende smiley overbeviser jo ikke ret mange om, at noget andet skulle være tilfældet lige nu.
Du har konsekvent nægtet at læse, hvad jeg (os der mener, du har været mere firkantet end hvad godt er) har skrevet ift. Ludwig Augustinsson. Jeg har ordret skrevet - flere gange endda - at det er åbenlyst, at Ludwig Augustinsson har mangler, herunder ved 1-mod-1. Jeg / vi har i den forbindelse blot påpeget, at det nok aldrig vil blive der, han bliver aller bedst, og at det er omsonst at lave ønskescenarier hvor han påføres evner, som han ikke har, og som er behæftet andre spillertyper, der netop har de evner, fordi de er helt anderledes typer.
Ståle Solbakken nævner intet i artiklen, som ikke alle her i tråden er enige om (prøv at læse efter, hvis du mener du kan forstå / har en villighed til at forstå det skrevne) - men interessant nok nævner han ikke, at han ønsker evner fra Bryan Oviedo eller Riza Durmisi overført til Ludwig Augustinsson, så sidstnævnte kunne blive "sukker". Det var ellers en af dine bærende pointer. Andre (måske også dig?) er tillige af den opfattelse, at han er blevet nærmest dårlig og bare skal afsted så hurtigt som muligt. Uden at have øjnene åbne for, at han spiller virkelig godt for tiden, da et glimtvist angrebsbehov skærer i øjnene som det absolut mest vigtige.