Hvad forbinder du med en saglig analyse
http://www.bold.dk/snak/index.php?action=thread&id=1325625&start=38770&vis=se?Din konkrete kommentar i ovenstående link (har kun læst den ene og dermed ikke hele tråden) er på mange måder yderst saglig og en jeg, som nævnt, ikke havde læst før min egen. Egentlig siger du bare at Okore ikke er bedre end Zanka og det har du jo ret i. Der hvor du gør fejl er, hvor du siger Okore´s spillemæssige evner passer direkte dårligt ind i FCK´s koncept. Faktisk siger du ikke engang dette direkte, men kun i sammenligning med vores nuværende duo.
Før jeg går videre så lad mig gøre det klart at jeg differentiere imellem spillemæssige evner og så taktiske evner. Mere om det senere.
Hans spillemæssige mangel i forhold til FCK´s koncept er, som du så rigtigt nævner, teknik og herunder boldbehandling/pasningsspil. Betydningen af dette mangel vil jeg dog gerne nedtone, da FCK´s koncept ikke nødvendigvis kræver 2 teknisk stærke stoppere. Hvis Okore kan fungere på et boldbesidende FCN så længe han havde Bjelland ved sin side, vil jeg mene at han også ville fungere med EJ ved sin side. Denne sæson er vel den første hvor vi har haft to så stærke tekniske stoppere. Sammenlign Okore´s tekniske niveau med tidligere duelspillere som Ragnar/Anton/Hangeland og du vil måske kunne pege på en forskel, men ikke en stor forskel.
Teknik og boldbehandling er heller ikke de eneste spillemæssige evner som er vigtige at have, når man som FCK står med høj bagkæde. Sårbarheden er jo netop dybdeløb og med mindre man selv står dybt er der to måder at forsvare sig mod dybdeløb. Denne sæson har vi haft success med en den proaktive måde, hvor vi simpelthen lokker folk i offsidefælden. Dette kræver i for sig ingen spillemæssige evner (teknik og dermed færre boldtab er blot en bonus), men derimod kun taktiske, hvilket jeg vender tilbage til senere. Den anden måde, og denne kan ikke undgås at måtte bruges, er den reaktive hvor dybdeløbende løbes op repareres. På dét parameter er Okore´s spillemæssige evner direkte sublime efter superliga standard og vel egentlig bedre end både Zanka/NJ. Derfor køber jeg ikke præmissen om at Okore ikke har de spillemæssige evner til FCK´s koncept. Det vigtige for FCK er at vi kan stå højt og har minimum én spilstærk stopper. Okore bidrager netop til at vi kan stå højt præcis ligesom han gjorde i FCN. Det er ikke vigtig om dybdeløb kun lukkes ned proaktivt eller om de måske lidt oftere end under nuværende duo lukkes ned reaktivt. Ståle kræver kun at duoen samlet set evner begge dele og så kan man godt skrue lidt ned for det ene hvis man skruer tilsvarende op for det andet.
Nu kommer vi til det taktiske, som i bagklogskabens lys sandsynligvis blev udslagsgivende for Okore´s FCK-karriere. Jeg mener dog at det netop kun er bagklogskabens lys, som kan bruges her. Det eneste man kan sige om Okore er at han ikke har spillet i et taktisk system som Ståles før (og det er han vel ikke ene om gennem historien?). Det er ikke det samme som at sige at han ikke ville kunne lære det. Hvordan har du egentlig analyseret dig frem tid at Okore ikke ville kunne spille i et taktisk disciplineret system? For mig at se kan dette kun analyseres ved afprøvning da det foregår inde i hovedet på spilleren. Det er lidt det samme som at vurdere en spillers mentale evner
før en egentlig test. Uden for banen vil du måske kunne høre på en spiller, at han er mentalt stærk eller har noget mellem ørene. Du vil aldrig kunne se det på banen før situationen reelt opstår, hvor der er behov for det. Udover dette har du kun upålidelige indikationer. Der er naturligvis en chance for at en spiller, som har været vant til at løse en konkret problemstilling på sin måde, ikke er motiveret for at bruge andre metoder. Det kunne sagtens være tilfældet med Okore men upålideligheden af denne indikation, generelt set, består i at man ikke kan vide, hvor lærevillig en spiller er.
Jeg har lyttet til begge Mediano-udsendelserne. Delaney siger blot at det ville sværere for ham at gå fra mand-mand til zone end omvendt. Hartmann siger også bare det er flot hvor dygtige FCK er til pumping. Ingen siger at det ikke kan læres, hvis man ikke har prøvet det før. Taktik er vigtigt og i særdeleshed for FCK, men jeg er da oprigtigt interesseret i hvordan du har ramt i forhold til Okore´s taktiske mangler?
Når jeg nu har brugt så meget tekst på at være uenig med kan godt være svært at tyde at jeg oprigtigt gerne vil blive klogere her.
TL;DR: Du kritiserede i sin tid Okore´s teknik og taktiske niveau. Hans teknik er ikke betydeligt under niveau, og taktiske evner er ikke en ting du bare lige scouter. Hvordan har du båret dig ad med det sidste?