I den Mediano-podcast, jeg henviste til på forrige side, nævner Sune Smith-Nielsen vigtigheden af at have lokale spillere på førsteholdet. Det skaber et meget stærkt link mellem byen og holdet, at københavnerne kan se lokale unge gutter rende rundt på holdet. Og da vi har en stor tradition for at have skandinavere på holdet, er dette også en gruppe spillere man kigger efter.
Det ville være fedt, hvis vi havde en dansk træner. Men det skal selvfølgelig ikke betyde, at vi går på kompromis på kvaliteten. Og jeg tror ikke man skal underkende vigtigheden af, at nøglespillerne på holdet er danskere.
De sæsoner, vi har haft den stærkeste defensiv, har det været med en defensiv kerne, der kan kommunikere på samme sprog:
- Christiansen, Hangeland, Gravgaard, Linderoth
- Wiland, Zanka, Antonsson, Kvist
- Olsen, Zanka, Johansson, Kvist (og Delaney)
Toutouh nævnte endda i et klip på FCK-tv, man sagtens kan se forskel på Delaney og Matic/Gregus. Han nævner, at skandinaviske spillere typisk er meget mere vokale end ikke skandinavere.
Jeg gik gerne lidt på kompromis med den suveræne sæson, vi har haft, hvis det indebar at minimum 5 fra starteren fra danskere og derudover et par skandinaver. (Vi skal selvfølgelig stadig vinde mesterskabet og gå i europæisk gruppespil). Sjovt nok har denne suveræne sæson været med et nærmest uhørt stort antal danskere, hvilket nærmest beviser min pointe - at det er vigtigt med en national/regional stamme.
Jeg ville fx elske at se Ingvartsen i truppen i stedet for Sotiriou. Og Maxsø i stedet for Lüftner.
FCK by heart. AGF by relocation.