Da Jores Okore luftede sine tanker om en post-FCK-fremtid, fandt jeg det rimeligt, da han for det første ikke har fået den spilletid, han havde forventet, for det andet - og mere vigtigt - at Ståle Solbakken netop havde sagt til et par medier, at Jores Okores fremtid i FCK mildest talt er uvis.
Til gengæld synes jeg ikke det er rimeligt, når man som bærende spiller, efter halvandet år i klubben, og i en tid hvor flere faste startere, som har ´udtjent deres værnepligt´ allerede er afsat til anden side, presser klubben for selv at blive solgt. Og det er det, Robin Olsen gør her:
http://www.bold.dk/fodbold/nyheder/robin-o-jeg-er-klar-til-at-komme-videre/Det kan godt være, at næste sæson, spille- og resultatmæssigt, bliver mindre sjov end denne, at det kan være tungt at skulle overtage ansvar fra ledere i truppen, der tager afsted osv., men det er det, kontrakten forpligter én til. Robin Olsen, Peter Ankersen og hvem der ellers kunne finde på at gå til pressen med deres tanker om at smutte nu, bør lades vide, at med mindre der kommer et Cardiff-agtigt bud på dem, er de i klubben minimum en sæson endnu, fordi der er brug for dem her, og fordi de selv har underskrevet en kontrakt med FCK, gældende for et antal sæsoner, som var attraktivt for dem, da de underskrev den.