Snak

Så er der mulighed for at redde sæsonen eller smide den. I hvert fald hvis det er Rosenborg. Det vil mine nerver ikke kunne klare.

Ja det ville være nervepirrende. Problemet med begge de opgør er, at tændingen ville blive så høj, at det er ligegyldigt om vi på forhånd er favoritter.

http://www.bt.dk/superligaen/debat-kaere-staale-solbakken-skift-stil-eller-skrid

Lidt i stil med det vi har snakket om herinde.

Jeg er langt hen ad vejen enig i artiklen. Vi har tidligere set, at Ståle kan få en sprudlende offensiv til at virke, endda med mindre kreative kanter end de nuværende, som fx Silberpower.

Vi er pt. i en omgang migrænebold version 2. Og købet af Matic er et stort skridt i den forkerte retning. Og vi kan ikke bare håbe på, at Matic vil vokse med opgaven. Han har nået en alder, hvor han ikke må forventes at kunne tage kvantespring på det offensive. Specielt ikke når han i forvejen blev hentet som en profil i den østriske liga.

Den eneste konklusion, jeg kan nå frem til, er, at Ståle er ved at bygge et fundament, til når han forlader klubben næste gang. Desværre et dette fundament en solid afstøbning af cement og beton.

langt hen af vejen er jeg enig og alligevel ikke, spillet i efteråret var noget af det bedste der er set siden 10/11, det var i perioder ren magtdemonstration.

og så kommer foråret hvor Delaney som var holdetes hjerte og motor smuttede til Bremen, og Falk som er holdets mest kreative spiller rendte ind i en skade som holdt ham ude hele foråret.


afgange af Delaney er stadig ikke løst, men forhåbentligt er Thomsen snart klar, han er en helt anden type end dem som spiller centralt lige pt., og en spiller som i den grad tænker fremad, om han er fysisk stærk nok til at spille centralt ved jeg ikke, men kan da se at han i perioder for Nantes spillede centralt, og forhåbentligt er Falk også klar til den nye sæson, så han kan komme ind og give noget flair til holdet.

Men jeg så også gerne at der blev smidt kassen efter en klasse central midt

Jeg er enig i at Ståle ikke tør at tage nok chancer offensivt og som jeg også tidligere har været inde på så vægter han fysik og erfaring alt for højt i forhold til talent og teknik. Der skal selvfølgelig være en balance, men jeg tror ikke vi er kommet meget længere af at købe Matic istedet for at bruge Toutouh Keita på midten. Samtidig så har vi er væld af ungdomsspillere der skriger på at få nogle chancer, men istedet skal vi se på Antonsson, Høgli mfl.
Forstå mig ret, jeg kan godt lide både Antonsson og Høgli, men jeg ville nu elske at ae lidt flere af vores store talenter blive smidt i ilden istedet.

Udover det debatindlæg er skrevet med en håndbajer i hånden, så kan jeg da godt se afsenderens pointer. Vi spiller forudsigeligt, men der er flere ting i det. Spørgsmålet er, om vi overhoved har mulighed for at spille anderledes i mange af kampene. Stort set samtlige kampe i Superligaen spiller vi mod en bus, og selv ikke César Santin villle have ret meget plads til at vende på. Det kreative skal komme fra folkene bag, og det synes jeg i store dele af sæsonen også, det har gjort. Specielt fra Youssef Toutouh og Rasmus Falk. Resten knap så meget.

Mit ønske er egentlig en central midtbane, der kan noget offensivt. Hvis vi starter med, at personen blot skal lære at tage skridtet frem i banen, så er vi meget langt. Uros Matic bevæger sig i samme mønstre som William Kvist, og Jan Gregus kan noget på bolden, men det foregår udelukkende fra en dyb rolle. Det er et problem, når makkeren altid vil hedde William Kvist, som vist efterhånden kan beskrives som en udelukkende sekser. Det er altså ikke kun et otter, vi skal have derinde, men han skal kunne noget, som en tier kan. Bare en smule.

Med fokus på de unge med videre, så er jeg da enig i, at jeg også gerne havde set flere af dem få minutter. Ikke desto mindre tror jeg, som Matias vist har været inde på, at vores taktik er som et hestehul. Har du ikke erfaringen, så ender du med at ryge ud med strømmen. De to centrale midtbaner skal danne balancen i både defensiven og offensivt. De to kanter har en kæmpe opgave defensivt, og vores backs skal ikke forvente hjælp fra den centrale midtbane. Havde vi spillet en 4-1-4-1 eller en anden opstilling med en oprydder i, så ville det være nemmere ikke at falde igennem. Man ser hurtigere dårlig ud i vores taktik. Det er i hvert fald min påstand.

Jacob@

tror de fleste af os gerne vil se talenterne få spilletid, omvendt skal FCK også opnå de sportslige målsætninger, så det er lidt en balancegang, og så er mange af de talentfulde spillere som render rundt på u-19 årgang 99, i den perfekte verden blev en del af dem sendt til Helsingør for at få spilletid

Jeg er uenig.

Foretrækker til enhver tid det driftsikre dieseludtryk, der er garant for stabilitet og resultater.
Der kan selvfølgelig ske små justeringer, og mere offensiv uforusigelighed vil ikke skade.
Men, det må ikke ske på bekostning af den struktur, som taget tid at implementere. Jeg er bestemt heller ikke begejstret for Matic, og det tror jeg egentlig heller ikke, Ståle er.
Schøne kun netop være en rigtig fin spiller til den postion, da han er langt mere visionær i sit spil.

Men i Toutouh, Falk og Kusk har vi altså offensive spillere, der kan lidt ekstra, og det viser da også med jævne mellemrum.

Kritikpunkterne virker som grebet ud af en romantisk forestilling om, at Ståle bare lige kan trylle et nyt koncept op af hatten. Den struktur, vi har nu, giver tryghed og resultater, hvilket vi især i Europa har profiteret af.
Jeg synes egentlig ikke, vi var specielt mere kreative i udtrykket i 2010/11. Jo, vi havde Gronk, men sådan en spiller kan vi jo ikke forvente at hive til klubben fremover. Det var et lykkeligt sammentræf af omstændigheder.

Jeg er til gengæld irriteret over, at så tåbeligt og unuanceret et skriv, får spalteplads. Fordi det derved gøres til et reelt alternativ, til synet på, hvad Ståle Solbakken har udrettet.

For det første - det aller, aller første - så er det naturligvist vigtigst, at FCK vinder mesterskabet. Derefter gør en god figur i Europa. Endelig at man vinder FCK-turneringen (pokalturneringen). Og dertil behøves sejre og point, så mange, som muligt. Så mange sejre, som muligt, kommer af kontinuitet, sikkerhed i konceptet, sikkerhed for spillerne i deres roller. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at eksperimentere her og der, for at give lidt mere sprudlende spil, henover en sæson, for at tilfredsstille tåbe-fans behov for, at fodbold skal være lidt mere underholdende a la Barcelona eller håndboldlandsholdet.

For det andet, og ganske vigtigt, findes der ikke det store statistiske materiale, der bakker holdningen i artiklen op. Argumentationen er derfor hængt op på temperament og indgangsvinkel til det, at kunne lide at se fodbold. I jubelsæsonen 10/11 scorede holdet 2,33 mål i snit, i denne er snittet 2,05. Udover jubelsæsonen, er dette den bedste FCK-sæson på det parameter. Ligeså på de fleste andre interessante parametre, bl.a. hentede vi blot 0,12 point pr. kamp færre i denne sæson, ift. 10/11. I vores tredje "supersæson" (06/07), scorede vi 1,82 mål i snit pr. kamp, ligesom den sæson bød på, igen, endnu lavere pointsnit (2,30) pr. kamp. Min pointe er, at vores absolut bedste sæson nogensinde (igen, 10/11), ikke bør være benchmark for FCKs generelle niveau. Det er komplet urimeligt.

For det tredje byder artiklen på flere helt tossede spillervurderinger. Vores angribere, i særdeleshed Andreas Cornelius, sætter gerne direkte modstandere af. Han gør det ikke igennem finurlige driblinger, men fysik. Hvis man ikke kan huske eksempler, skal vi sådan set blot et par uger tilbage i tiden, til pokalfinalen. Den slags har han vist flere prøver på i denne sæson. Michael Silberbauer som kreativ wing? Nej. Nej, nej, nej. Det var han ikke. Han var god, driftsikker og målsøgende, ikke kreativ. I det hele taget var 06/07 netop mere maskine end kreativitet.

Min holdning er, at selvom der er plads til forbedringer, kan vi ikke bare lige satse på at kunne hive det bedste fra alle verdener. Vi kan ikke lige blive eller blot nærme os Ajax´ talentudvikling og deres evne til at integrere unge spillere på holdet, vi kan ikke bare lige tage eller blot nærme os Monacos offensive spil til os. Vi kan end ikke blot lige blive, som FCK anno 10/11. Et så bevidst sats på et par af de elementer, som ikke er FCKs force, vil koste på meget af det, der giver den succes, vi på et meget stabil niveau er blevet forkælet med, de sidste godt 17 år. Jeg har ikke en masterplan for en udvikling af konceptet, som jeg er tilhænger af, baby steps på alt, også forventningerne, er mit bedste bud. Hvilket er en proces, der allerede er i gang. At hive offensive trænere ind, at udvide og udvikle sit scoutingnetværk, at investere i ungdomsafdelingen osv. Men det tager tid. Og i den tid skal vi beholde vores position, og det gøres igennem vores gennemtestede, stærke koncept. Hvis positionen ikke holdes, falder drømmene til jorden med et brag.