Redigeretsøn 16. jul 2017
Jeg så kampen med et halvt øje, elendil, så jeg kan ikke retfærdiggøre karaktererne.
Men har Matias virkelig forladt os?
Vi skal passe på med at male fanden på væggen, men indtil videre er de fælles svagheder, vi har drøftet herinde, været virkelighed. Der mangler ganske enkelt lederskab i samtlige kæder. William Kvist skal seriøst tage sig sammen, ellers må man også overveje, om Uros Matic skal overtage sekseren, og Jan Gregus så tage pladsen ved siden af. Førstnævnte skal dog tage sig sammen i al almindelighed. De sidste to kampe har desuden også givet en indikation af, at vi pt. står med det svageste back-setup i mange, mange år. Forhåbentlig kan Peter Ankersen fortsætte fra hvor han slap, da han fik skaden, men jeg ved ikke, hvor lang tid der reelt går.
Egentlig er vi tilbage til det repos nævnte. De spillere, der skal overtage nøglerollerne, i bedste fald er middelmådige. Vi har altså erstattet tre af vores bedste spillere med spillere, der ikke er i nærheden af deres niveau. Vi skal derfor hænge vores hat på, at det her virkelig bliver sæsonen for Benjamin Verbic, Federico Santander, Nicolai Boilesen mfl.
Jeg malede så fanden på væggen alligevel. Ikke desto mindre: Michael Lüftner kan blive god.
København.