Redigerettirs 25. jul 2017
Fuck, vi er dårlige. Jeg brækker mig. Egentlig kunne jeg bare kopiere teksten fra sidste kamp, fordi det er de samme problemer. De to centerbacks sejler på alle måder, men Michael Lüftner vandt i det mindste sine direkte dueller. Erik Johansson havde spillet på Vadar-sejr. De to centrale var ligeledes elendige. William Kvist formår at sætte nye standarder for elendighed. Det er næsten en kunst, hvordan han dræber ethvert tempo. Absurd. Andrija Pavlovic gjorde intet af det, vi roste ham for fra i weekenden. Han smed den konstant væk, og kunne ikke holde på den, indtil resten af holdet kom op. Der var hans makker bedre, men stadig ikke god nok. Youssef Toutouh skal ud af den startopstilling. LA Bar er glade for, vi har fået en ny Claudemir. De sælger også alkoholfrit.
Robin Olsen: 9
Står igen en god kamp. Ikke meget at sætte på ham. Tager det, han skal + et par svære.
___________________________
Nicolai Boilesen: 6
Michael Lüftner: 6
Erik Johansson: 5
Pierre Bengtsson: 6
Jeg ville egentlig dumpe Pierre Bengtsson, men jeg ved ikke, om det er for hårdt. Han sætter én rigtig fod i kampen, og den burde være endt med et mål. Princippet omkring ikke at dumpe Nicolai Boilesen grundet positionen står jeg ved, og jeg synes faktisk, han gør det ok. Han er jo faktisk mere med offensivt end svenskeren på modsatte back.
___________________________
Benjamin Verbic: 8
William Kvist: 5
Jan Gregus: 6
Youssef Toutouh: 03
Benjamin Verbic falder i anden halvleg. I takt med energien vel. Han er igen eneste mand, vi skal og kan forvente noget af fremadrettet. Det kostede defensivt, hvor Nicolai Boilesen tit stod alene. De to centrale orker jeg ikke at kommentere på. Som jeg ser det, så leverer William Kvist faktisk en dårligere, defensiv præstation end makkeren. Ret vildt. Står konstant for langt fra direkte modspiller, taber alle dueller, sætter sit forsvar på spil hele tiden, dræber alt i offensivt. Jan Gregus nøjes med at være usynlig.
___________________________
Andrija Pavlovic: 6
Federico Santander: 7
Jeg synes ikke de gør det godt nok. Federico Santander er god til at tage den ned, og spille den videre, men når resten af holdet står stille, så hjælper det ikke noget. Andrija Pavlovic var bare væk, men formåede dog alligevel at sætte en smule farligt op. Han gjorde hele tiden det svære, og det var tydeligt, han ikke magtede det.
___________________________
Ståle Solbakken: 5
Han kan jo ikke gøre så meget, men det er hans ansvar, at vi er så elendige. Simpelt.
___________________________
Nicolaj Thomsen: 7
Pieros Sotiriou: 6
Nicolaj Thomsen gjorde det godt. Brænder desværre en gigachance, som sagtens kan være en aktion, der koster os direkte adgang til et europæisk gruppespil. Det er bare sur røv.
København.