Redigeretsøn 30. jul 2017
Har vi nogensinde (i hvert fald under Ståle) haft en succesfuld central lederskikkelse (enten i det centrale forsvar eller på den centrale midtbane), som ikke har været skandinav? Min egen interesse for fodbold og FCK opstod omkring årtusindeskiftet, så de spillere, jeg husker som successer (i forhold til at gå forrest), er:
- Jacob Laursen, Bo Svensson, Michael Gravgaard, Brede Hangeland, Solvi Ottesen, Ragnar Sigurdsson, Zanka, Antonsson.
- Peter Nielsen, Erik Mykland, Tobias Linderoth, William Kvist, Hjalte Nørregaard, Thomas Kristensen, Thomas Delaney.
Der har selvfølgelig også været skandinaviske spillere, der var udset som ledertyper, men som ikke kunne leve op til det: Grindheim, Stadsgaard og Peter Larsson.
Det virker helt oplagt i et system som vores, at det er en nødvendighed, at de centrale spillere skal kunne et skandinavisk sprog eller som minimum være rigtig gode til engelsk. Ingen af Luftner, Gregus og Matic er gode til engelsk. Man kan se, de kæmper, når de bliver interviewet. Hvordan skal de kunne være ledere i et engelsksproget miljø? Derfor kunne man godt forestille sig, at en englænder eller amerikaner kunne blive en success hos os. Og derfor kunne det måske være markeder at kigge mod, når vi skal finde centrale spillere.
Omvendt har vi haft en masse success med ikke-skandinavere til de mere kreative positioner på holdet. Backs, kanter og angribere. Positioner, hvor der er lidt mere frihed og lidt mindre krav til lederskab - i hvert fald den verbale af slagsen.
----
Mod Vardar skal vi skabe kampen. Vi skal have minimum ét mål. Og med tanke på hvor svært vi har haft ved at skabe chancer, og med tanke på ovenstående, håber jeg at se følgende opstilling.
Robin Olsen
Nikolaj Thomsen - Michael Luftner - Erik Johansson - Pierre Bengtsson
William Kvist
Kasper Kusk - Benjamin Verbic
Youssef Toutouh
Andrija Pavlovic - Pieros Sotiriou
Altså en diamant på midtbanen (det har Ståle før opereret med).
Kvist og de to centrale forsvarere har udelukkende defensive opgaver. Resten af holdet må bidrage offensivt.
FCK by heart. AGF by relocation.