Vedr. Roerslev, utroligt med alle de kloge hoveder herinde der kender alt til hans niveau.
"Men hvis ikke han er god nok, hvorfor så overhovedet have ham i truppen"
Han er lige fyldt 18 år og er blevet flyttet op til at træne fast med førsteholdet, da Ståle ser et potentiale i ham. Men han har trods alt også haft mulighed for at se ham i halvanden måneds træning og vurderet at han ikke pt har niveauet til at spille.
Som 18-årig sker der en helvedes masse ting og hvis han har en dårlig periode (baseret på ståles ønske om at bruge ham og kommentaren fra u19 Chelsea, må det jo formodes at han har) er det muligt at det ville skade mere end det ville gavne at få ham ind på holdet nu, både for ham selv og resten af holdet.
Fra kampen i går synes jeg, at Robin er den eneste der virker aggressiv/utilfredsd med situationen og viser noget gejst i stedet for bare at slå ud med armene og brokke sig til en medspiller (eller dommeren, Santander)
Vi har brug for at William Kvist, Erik, Santander og hvem der ellers var med sidste år går ind og viser noget lederskab og tør at gå forrest. Kusk og Verbic gør det til dels gennem deres aktioner med bolden.
I gårsdagens kamp var Kvist klart den der skuffede mig mest, blandt banens dårligste og fra PARKENS røde plastiksæder set som en klar nedgradering af anførerbindet, når man har set hvordan Zanka og Delaney de sidste par år, har fyldt verbalt og holdt holdkammerater ansvarlige.
Kort og godt er det en skandale at superligaens dyreste truppe kan levere på så lavt et niveau, selv med salg af tre profiler.