Snak

Mere indhold efter annoncen
Det er jo en god blanding af idealniveau, modstander og dagsniveau. Jeg synes ikke, man kan sidestille det med en opgave i skolen, da det her er, for at blive i den boldgade, et relativt flydende pensum med særdeles forskellige læringsmål til hver kamp. Hvis det giver mening. Hvis alle kampe skal vurderes ens, uanset modstander, så skal Michael Lüftner og Denis Vavro begge tæt på absolut topkarakter i kampen mod Silkeborg. Ligeså mod Lokomotiv Moskva. Tæt på, hvis ikke helt, fejlfri defensiv med høj succesrate på offensive aktioner.

Derudover tror jeg, de fleste herinde har lært at tyde karaktererne. Uanset om det er Matias, Repos eller mig, der har lavet dem. Jeg ved ikke, hvem af os, der er surest, men jeg tror ikke, jeg tager meget fejl, hvis folk herinde efterhånden er indforstået med, at et ottetal er en solid indsats. Med andre ord: en god kamp fra respektive. Rammer vi ni, ti, elleve, så er der sket mere end blot solidt arbejde. Så snakker vi mål, assist, nøgleafleveringer, store redninger, vigtige blokkeringer mv. Alternativt er der den forskel, at man ikke blot har lukket en elendig Davit Skhirtladze, men man derimod har pakket Jefferson Farfán ned. Mathias Zanka fik, så vidt jeg husker, en rigtig høj karakter, da han spiste Jamie Vardy i den ene kamp mod Leicester. Jeg husker ikke, om det var absolut top, men ham, Thomas Delaney, Andreas Cornelius og Erik Johansson har alle ramt de rigtig høje.

Nu kan jeg kun tale for mig selv, og dermed ikke de to andre, som også har lavet dem, men der skabes i vurderingen rum til, at man kan honoreres for det ekstraordinære. Og hvor arrogant det end lyder, så er det ikke ekstraordinært at køre røv i Dennis Flinta.

Hvad tænker du, Matias? Eller Repos for den sags skyld.
København.
Det er dog flot ikke at blive langtidsskadet af Dennis Flinta. Måske er det derfor Andrija Pavlovic er kravlet op på et ottetal.
fck-medløber.
Først og fremmest synes jeg, du har en god gennemgang af kampene og dine observationer, og jeg synes, du argumenterer fint for dine vurderinger.

Jeg begyndte i sin tid med karaktererne ud fra den præmis, at de blev tildelt ud fra det, jeg forventer af den givne kamp. Og den præmis har jo den medfødte begrænsning, at den der giver karakterer, kun kan sidde med sin egen forventning til kampen og bedømme ud fra samme.

Der er dog altid plads til at vælge indgangsvinkel. FCK hjemme mod Silkeborg f.eks., kan bedømmes ud fra en vinkel der er historisk, økonomisk eller sidste sæsons mestre mod sidste sæsons nr. 9 i grundspillet, men man kunne jo også vælge en vinkel a la FCK i vildrede igennem en længere periode, ny trup der ikke har fungeret, sejre der skal følges op på osv. Du valgte en fra den førstnævnte kasse, og det havde jeg nok også gjort. For det første, fordi jeg tror det vil give et bedre billede af de samlede karakterer, når sæsonen er spillet færdig, for det andet, fordi jeg er enig i din pointe, at der skal være rum til at honorere det ekstraordinære.
Er ganske godt tilfreds med det konsistente niveau for karaktererne. Det giver mindre mening at benytte formiddagsbladenes system, hvor en storsejr til et hold altid udløser jublende superkarakter til vinder-spillerne, og tilsvarende elendige karakterer til taber-spillerne. Og en målscorer på vinderholdet får altid tårnhøj karakter ...

Eksempelvis gav BT Pavlo 12 for de to mål mod Helsingør som bedste mand på holdet. Det er en latterlig karakter for at have spillet middelmådigt og foretage et total kikset (men svineheldigt ...) løb ved mål nr. 2. - Til gengæld spillede Pavlo en rigtig god kamp i dag, hvilket også blev reflekteret ved karaktergivningen her.

Så fortsæt bare i samme sure og bitre spor :-)




Jeg synes, at Boilesen spiller en bedre kamp en Ankersen
Vavro > Luftner
Gregus > Zeca

For at sammenligne folk på samme positioner i lørdagens kamp, hvilket karakteren ikke afspejler.

Men så længe vi alle er enige i, at spillet på banen går fremad, så betyder en anden persons tal vel ikke det store.

Og vi er igen foran BIF - og ser os forhåbentligt ikke tilbage resten af sæsonen :)

Jeg beklager, hvisa den sure mand kommentaren var at sætte det hele lidt på spidsen - jeg håber at du ikke tog den del som for meget unødig kritik.

Opsummeringen af kæderne er gode, jeg tror bare ikke jeg er enig i baggrunden for tallene, men det har vi vist fået udredt.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg syntes vi som udgangspunkt vi allesammen skal være glade for at der er en der giver karakterer. Det er lækkert, når/hvis man ikke får set kampene. Så kan det altid diskuteres, men @Shelden jeg syntes det er fedt du tager teten op fra Matthias.

Det jeg nåede at se af kampen: midtbanen er bare mega meget mere dynamisk med zeca og gregus, og selvom jeg er Kvist fan, så syntes jeg vi bør spille med førnævnte konstellation.
Det giver så nogle problemer i forhold til landsholdet hvis kvist ikke spiller så meget, men det er jo ikke FCK´s problem.
Real Betis Glasgow Rangers FCK
Det helt fint, Nik0. Ingen sure miner - Tværtimod.

Og dog.... jeg er sgu ikke gammel!
København.
jeg har været en gammel sur mand fra jeg var 18 - tag det som et kompliment ;)
Imponerende højt sprogligt i dine indlæg schelden.

Formulering, sprogbrug og kommasætning. Det er tæt på decideret overlegen.
https://worldsoccertalk.com/wp-content/uploads/2017/12/arsenal-spurs.jpg og fuck det anonyme trolleri, jeg hedder rolf ståltråd på facebook.
Det er lidt sjovt med det FCK hold vi ser lige nu. Der sker virkelig noget frem ad banen, og gives vi plads skaber vi rigtig mange chancer.
Til gengæld har vi slet ikke noget af den der Hans Backe - Peter Nielsen evne til at lukke kampe helt ned, med rolige pasninger fra side til side og stabilt forsvar.
Det minder meget mere om Ariels gode periode end Ståles gode perioder. Men mon ikke det kommer. Gregus har pasningsevnerne og skal nok lære at temperere spillet bedre. Det samme tror jeg Boilesen bliver god til. Men det er sgu sjovt at gå i Parken når der nærmest spilles indianerbold - og vi vinder.

Next up er ude mod Sheriff Tiraspol. Jeg ved nul og niks om dem. Men vi stiller i samme opstilling med Falk i stedet for Kusk. Og vi scorer dernede. For satan en sejr ville lune.

Og så er der pokal lodtrækning. Jeg gider godt se Holse spille fra start, så Holbæk lyder som en dejlig away.
Annonce