Snak

Mere indhold efter annoncen
Der er så mange ting galt. Hvordan kan vi også være så elendige på hjørnespark? Hvad laver de egentlig til træning? Enten fejler trænerteamet, ellers er spillerne dummere end snot. Der sker jo ikke noget. Jeg er også ved at brække mig, når jeg ser opvarmningen til kampene. Så står 5-6 mand og laver opspil, indlæg og afslutning. Det ligner noget, vi laver til Serie 4 over i fælledparken, fordi vi ikke orker at løbe. En masse stillestående. Super godt som opvarmning.
København.
Mon ikke Storskov på de 17 år har lært hvordan han varme spillerne godt op.

Guardiola pointerede da i sin tid, at han aldrig havde set et så stærkt og friskt hold som FCK. Det er selvfølgelig en del år siden, men ville undre mig hvis selvsamme Storskov pludselig ikke skulle kunne køre en fin opvarmning.

I øvrigt så er Pavlovic simpelthen for ringe til FCK. Det er helt vildt. Til gengæld fornemmer jeg, at hvis Pieros lige lægger 10% på, så kan han blive rigtig god!
Det er Mikael Antonsson og Johan Lange, der står for den del. Og jeg har i min tid aldrig set noget lignende. Skete lige efter fyringen af Brian Priske.

Uanset hvad betyder det ikke noget. Det er blot en ting i rækken af mærkelige ting. En relativt ligegyldig ting.
København.
Og i forhold til dødbolde, er det ikke et helt fair sammenligningsgrundlag..

Johansson, Zanka, Delaney, Cornelius og Santander, der vel var vores farligste på hjørne, er enten smuttet eller har stort set ikke spillet i den sæson. Samme farlighed på hjørne kan man ikke sige om Lüftner, Vavro, Zeca, Pieros og Pavlovic, selvom jeg da husker Zeca bl.a. scorede og vi også scorede efter hjørne i kampen mod AGF for en uge siden.
Jeg synes også, William Kvist gjorde det rigtig godt i dag. De kunne ikke lide hans dueller, Horsens-spillerne. Og han var den der gik forrest med et godt eksempel, da FCKerne ellers generelt til at begynde med, blev overrumplet af, at modstanderne kom ind til kampen med den meget klare strategi, at smadre kampen rent fysisk.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg kan for en gangs skyld godt lide Ståles tilgang til dommeren - dommeren var ikke dårlig, han var bare overmatchet.

Personligt er jeg ærgerlig over at Kenn Hansen ikke længere blogger. Han var i min optik klart bedre til at forklare dommergerningen end til at udføre den, og jeg ville gerne se hans udlægning af dagens Superliga-standard. Overmatchet eller ej.
Batman Close. London W12.
Enig, Panucci. Og vores sparker er også helt ad helvede til.

Jeg er absolut ikke enig i, at William Kvist gjorde det rigtig godt i dag. Point for at gå forrest og alt det der, men han bliver altså kørt på røven af Ayo Okosun flere gange. Den ene gang er Peter Ankersen efterfølgende ved at give ham så meget plads, at der er frit mod mål. Han taber bolden på en dårlig berøring og hiver et gult kort efter blot seks minutter. Katastrofalt. Han flår desuden lidt i en Horsens-spiller, jeg tror det var Bjarke Jacobsen, til sidst i første halvleg, hvor en hård dommer stikker ham et gult kort - og dermed rødt. Det er muligt, at han spillede til mere end bestået, hvis vi bliver i de termer, men jeg kan virkelig ikke se, at han har spillet en rigtig god kamp. Eller blot en god kamp. I bedste fald middelmådig. Jeg er generelt træt af hans attitude og indstilling, som indikerer alt andet end overskud. Han skaber mere drama end ro, og det er virkelig problematisk, når man er nede i kælderen som hold. Medspillerne skal ikke kigge mod ham som forbillede i hvert fald. Jeg vil gå så langt og sige, at han er en dårlig anfører.

Måske jeg er for hård. Jeg ved det ikke. Skuffelsen spiller nok også ind.
København.
Måske jeg er for hård. Jeg ved det ikke. Skuffelsen spiller nok også ind.


Erstat hård med forudindtaget...
Hvad?

Er du egentlig stadig tilfreds med præstationen i Europa League og placeringen i Superligaen?

Hvornår må man begynde at være træt af tingene? Sidst, du var her, kaldte du det tuderi.
København.
Det kan være, snakken er strandet ved ordvalget... havde jeg skrevet, at William Kvist havde spillet rigtig fornuftigt, tror jeg ikke, du havde reageret sådan. Og med godt, mener jeg fornuftigt ift. hans rolle.

Jeg lagde mærke til to gange, han blev fanget ude af position, og en enkelt gang, hvor han tackler sig til et gult kort. Det var ikke gode aktioner. Men hvad der kunne have sket med en anden type dommer osv., synes jeg ikke er relevant for vurderingen af ham.

Til gengæld lagde jeg mærke til, at han var mere synlig og spilbar, end hidtil i denne sæson, og på den led gik han forrest. Og så var han hurtig til at smide bolden ud på kanterne - gerne foran boldmodtageren - det synes jeg var meget positivt. Jeg lagde også mærke til, at han tog betragteligt mere ansvar, da udvisningen ramte os. Han havde selv brokket sig til dommeren tidligere, men reaktionerne på dommerens, efter min mening, ringe præstation, ændrede karakter efter det røde kort til Benjamin Verbic. Han forstod, at dommeren ikke magtede opgaven, og var god til at tale sine medspillere fra at tage diskussionerne med ham. Det, synes jeg, er en anfører, der fanger den slags. Ikke at der ikke var kommunikation mellem parterne efterfølgende, men det var ikke på samme vis frustrationer, der bare fik frit løb.

Endelig tog han defensivt ansvar fra 2. halvlegs start, hvilket meget tydeligt (i mine øjne om ikke andet) skabte bedre arbejdsbetingelser for offensiven, som da også voksede i den periode. Bl.a. blev Carlos Zecas rolle mere klar, og han kunne være første bølgebryder og igangsætter, hvilket han bl.a. trygt kunne være, da hans makker og backerne dækkede af for ham, de gange, hvor aktionerne smuttede. William Kvist synes jeg faktisk er god til at være balancepunkt for backerne, så de i flere tilfælde nærmest er på linje med ham, når et pres skal sættes ind. Og det giver bedre betingelser for spillerne foran. Selvfølgelig er det noget rod, når man det meste af kampen spiller 10 mod 11, og der opstår uheldige situationer, men generelt synes jeg William Kvist er god i den rolle, også i går. Rasmus Falk fik også bedre betingelser af det. Ikke at det hele kan eller skal tilskrives William Kvist, slet ikke faktisk, men han var en god, central figur for os i går.

Jeg bryder mig jo heller ikke om hans rolle i pressen, de ting han siger og den måde, han brander sig selv, men jeg synes, han spillede (rigtig) godt i går jf. ovenstående betragtninger.
Annonce