Det er bestemt ikke for let. Det har taget FCK ti år at nå hertil. Ti år med et utal af perioder hvor man led under den "københavnske syge", hvor spillere og ledere troede at resultaterne ville komme helt af sig selv. Ti år fra Roy Hodgsons forvandling af holdet til Ståles forvandling af holdet. Den udvikling vi tilhængere bare herinde har brugt seks-syv år og flere end tusinde sider på at beskrive og efterlyse. Så nej, det er absolut ikke for let. Man er godt nok historieløs - og faktisk ualmindeligt dum - hvis man efter en tredjedel af første sæson med netop det spil vi har råbt og skreget på, og resultater der kan matche det, med en holden for den gabende mund vrøvler om det kedelige ved at have udviklet sig og trukket fra.
Det eneste der er forbandet ved situationen, er, at samarbejdet mellem den sportslige ledelse og trænerteamet, som fungerer så eminent, står foran et snarligt brud, når Ståle og Wiggen forlader FCK. Lige som vi har fundet melodien. Det er godt nok trist. Ståle er vokset enormt i trænerrollen og CV i rollen som sportsdirektør. Ståle er gået fra at være en udelukkende passioneret træner, til at være en træner der kan få en trup til at være harmonisk, til at kunne implementere helt konkrete elementer i spillet og ikke mindst til kunne udnytte og finpudse den taktiske snilde, han har. Man kunne ønske at han tog tre år yderligere, så muligheden for en fortsættelse af den sportslige udvikling og automatisk indtræden i CL, blev større end de er med udsigten til, at vi skal have ny træner med nye idéer.
Vedr. OB og Barcelona: OB blev kørt over i en opvisningsstil, der var helt utrolig. Massivt pres, koncentreret indsats, varieret offensivt spil og højt tempo. Så kan man næsten ikke forlange mere. Eller, det synes jeg faktisk ikke, at man kan. Kampen var en demonstration af samtlige positive tendenser, holdet har vist prøver på i denne sæson. Det er så utrolig godt på den centrale midtbane med en storspillende leder i Kvist og en fantastisk fodboldintelligens i Claudemir, som hele tiden følger Ståles koncept og ønsker til punkt og prikke. Og kanterne der sætter tempo, er arbejdsom og frem for alt er begyndt at løbe og aflevere til de områder, Ståle har talt om siden dag et, imponerer mig meget. Vingaard er virkelig blevet god. Og med Bolanos har man fået tilført noget teknik og tempo i pasningsspillet, vi ikke kunne byde på før hans ankomst. Angriberne er skarpe og supplerer hinanden glimrende, Wiland er blevet langt mere sikker i feltet og er begyndt at udstråle den ro, en målmand skal have. Forsvaret virker bedre defensivt end længe, og særligt bemærkelsesværdigt er de ting, der må være arbejdet hårdt på, siden sæsonåbningen med at for mange scoringer imod. Man gør det sikre, før man gør det sjove. Selv Zanka har lært det. Antonsson har formentlig ikke været bedre - nogensinde - end han er nu. Smuk, smuk kamp.
Og så kan ovenstående blive pillet godt og grundigt fra hinanden i morgen. Når holdet bliver testet mod et af verdens absolut bedste klubhold. Her er det ikke sikkert at et stærkt koncept og tro på egne evner rækker. Forskellen er formentlig alt for stor. Forhåbentlig ved spillerne dog, at det ikke betyder så meget i det store hele. Faktisk forsvindende lidt.