Endnu et pointtab i Parken. Ståle Solbakkens dårlige undskyldning om, at det har været en ærgerlig udebanekampagne i denne sæson, som har været tungen på vægtskålen, skriger nu endnu mere til himlen. Vi har nu et hjemmebanesnit på 1,8 point, mod 2,7 i grundspillet i sidste sæson. Havde vi "bare" holdt den stime, havde vi i dag haft 9 point flere, og grundet de modstandere vi ikke havde tabt point til, havde vi ligget nr. 3, max 6 point efter 1. pladsen. Og det er kun hvis der var blevet rettet op på hjemmebanesnittet - vi kunne stadig have haft den sløje udebanekampagne, Ståle Solbakken tillægger som grunden for hele lortet. Han har tabt sig selv, truppen, konceptet og set-uppet på gulvet, og han aner ikke, hvordan han skal få samlet bunken op igen.