"Jeg var jo parat til at lægge den ned da du jo udtalte at du jo "ser mange fodbold kampe""
- Dengang som nu: Du reducerer den samlede snak til et resume, hvor du på unødig og kvalm vis er nedladende, fordi du ikke bliver føjet, stiller krav til dokumentation, du ikke vil definere, men alligevel kræver, at man skal byde ind på med svar, glemmer de ting, du selv har skrevet for i sidste ende at lande ved nøjagtigt samme slutning, som da du begyndte. Du kaldte på et tidspunkt repos og mig forsmåede, uden antydning af grund herfor, hvorefter du fortsatte med at kræve svar på noget, du ikke kunne stille konkrete spørgsmål til, ud over at det på et tidspunkt kom så langt ud, at du ønskede analyser (og endda igen; udefinerede) fra FCNs kampe, for at godtage hvorfor jeg/vi dog var kommet i sådan en vildrede, at foreslå det scenarie, som rent faktisk blev virkeliggjort, nemlig at Jores Okore ikke passede ind i FCK.
"Kan ikke holde mig tilbage for at understrege endnu en gang, at selvom Okore ikke havde zone-erfaring, så er det jo ikke en umulig ting at lære eller kombinere med hans andre styrker som i den grad passede på et højtstående og boldbesidende hold"
- Enten kan du ikke selv se, hvor usympatisk det er, at skyde andre folk ting i skoene, de aldrig har sagt, alternativt er det din stil, for på den måde at få kridtet banen op således, at det passer ind i dit verdensbillede. Jeg har aldrig sagt, at det umuligt kunne lade sig gøre. Jeg har sagt, at jeg ikke troede på idéen, og derfra er (naturligvis) et meget langt stykke vej til umulig. Jeg har ligeledes ikke sagt, at det udelukkende er pga. manglende zone-erfaring, at jeg ikke troede på idéen, men at dette, sammen med det jeg har set fra ham og det indtryk jeg har af ham som spiller, gav mig - i øvrigt, meget velbegrundede - anelser.
Jeg anerkender at det ville have været tarveligt såvel som plat, hvis jeg havde givet min vurdering pr. efterkrav, men det var, som de fleste ved, ikke tilfældet. Snakken om de 1.000 FCK-kampe var ikke et argument, der på noget tidspunkt stod alene, blot en afrunding af debatten, efter talrige opfordringer til at redegøre for noget, ingen kan redegøre for ifm. scouting (hvis man kunne, ville der aldrig være et fejlindkøb), som i tilgift ikke havde et defineret og afgrænset udgangspunkt.
Du spurgte søgende, hvorfor man/du skulle stole på mig, når jeg vurderede, stadig uden at kunne give svar på, hvordan mit svar til dig, nødvendigvis skulle formes, så det giver mening for dig - derfor blev mit svar, at jeg har set snart 1.000 FCK-kampe, og at jeg ikke mener, at det kræver mere end et par åbne øjne for at kunne se, hvis der er et sandsynligt match eller mismatch ved en spiller, man tilsvarende har set rigeligt gange. Jeg nævnte i den forbindelse, at jeg bl.a. kunne give en vurdering af matchet FCK og Jores Okore, der kom til at holde stik, at jeg efter to kampe vurderede, at Fanendo Adi trods sin fysiske profil, ikke var den rette profil for FCK, at jeg vurderede, at Kris Stadsgaard var fejlcastet, at Marvin Pourie var fejlcastet, at Mos Abdellaoue var fejlcastet, at Franco Mussis var fejlcastet osv., og at broderparten af disse vurderinger, var inden spillerne havde fået debut for FCK. Jeg både mente og mener stadig, at det at ramme skiven relativt konsekvent, er betydeligt mere værd end at have alle de rette forudsætninger, og alligevel ramme helt ved siden af.
Jeg accepterer, at du har brug for en analyse (som du ganske vist ikke har været i nærheden af at definere rammerne for), for at kunne stole på mine vurderinger - dertil må jeg blot lade dig vandre i den skuffelse, du allerede har placeret dig selv i (som ganske vist ikke har skyggen af begrundet skuffelse over andre), og lade dig hive dig selv i håret af lige dele raseri og forundring, når jeg også fremover kommer med vurderinger, som kommer til at holde stik.