Redigeretlør 10. feb 2018
Nå, det blev til en af de store sejre, men på en absurd billig baggrund. Spillet var præcis som det plejer, og vi havde det samme antal hjerneblødninger, som vi har haft i alle andre kampe.
Robin Olsen: 8
Robin Olsen er min kampens spiller. Han har en række større redninger, og spiller en udmærket kamp i dag. De redninger skal også være der på torsdag, hvis ikke vi skal have en snitter af de helt store. Nogle vil påstå, at det er for at være på tværs, når man vælger en keeper som kampens spiller i en storsejr, men det er et tydeligt signal på, hvor elendige vi faktisk var i dag.
__________________________
Peter Ankersen: 5
Michael Lüftner: 5
Nicolai Boilesen: 6
Pierre Bengtsson: 7
Peter Ankersen fortsætter sit rædderlige niveau. Fuck, han skal være glad for, at vi ikke hentede en højreback i vinduet, fordi så ville han allerede have overhalet ham. Michael Lüftner leverer en række hjerneblødninger, og viser desuden konstant mangel på kynisme i alle tænkelige situationer. Nicolai Boilesen har heller ikke nogen god kamp, og han koster ene og alene et mål. Pierre Bengtsson får en bedre karakter, fordi han er med i så meget offensivt. Uagtet at det meste blev foræret.
__________________________
Robert Skov: 6
William Kvist: 6
Carlos Zeca: 5
Viktor Fischer: 7
Robert Skov når aldrig at sætte sit præg på kampen og var tæt på anonym i alle 90 minutter. William Kvist var ikke ret god, men modsat sin kollega, Carlos Zeca, var han ikke en trussel mod sit eget hold. Viktor Fischer er heller ikke rigtig med i noget, men leverer et flot mål på baggrund af et godt løb. Fint nok.
__________________________
Andrija Pavlovic: 6
Pieros Sotiriou: 7
Pieros Sotiriou får en bedre karakter, fordi han er med i målene. Som med Pierre Bengtsson, så er det ene og alene på baggrund af et elendigt Randers-hold, men det ændrer ikke på, at han skal være der - og det var han. Andrija Pavlovic laver en flot assist, men har derudover ikke noget. Jeg falder desuden i søvn hver gang han får bolden. Dræber al tempo.
__________________________
Rasmus Falk: UB
Federico Santander: UB
Jan Gregus: 6
__________________________
Ståle Solbakken: 6
Det er svært at give ham en karakter. Ingen forbedring at spore, men vinder alligevel 5-1.
København.