"... årsagerne til den nuværende krise er mere komplekse end dét, man kan udlede at siderne herinde og af medierne generelt - men at han ikke ønsker at deltage i den offentlige debat herom"
- Det er kun godt, at man ikke tager den slags i offentligheden, og forhåbentlig er der da meget mere i det, end vi og andre kan gisne os frem til. Det sagt, så er det jo - med mindre der er tale om helt personlige årsager eller konflikter mellem forskellige personer, internt i organisationen - nok ikke meget anderledes end udfordringerne, man også står med så mange andre steder. Som elendil og andre også har været inde på, kan det sagtens hænge sammen med økonomien i et helt nyt, sportsligt set-up. Man må i den forbindelse regne med, at der sidder nogen, som kigger på det regnestykke, der strækker sig 2-3 sæsoner frem med nuværende team og set-up.
Første forudsætning for at få vendt skuden, er at få aksen på holdet til at fungere. Derefter kommer, rent rollemæssigt, kanter, 10´er, mekanismer i spillet, dødbolde, generel trupsammensætning, fleksibilitet i konceptet, udvikling af spillerne i deres roller osv. Men grundstammen skal være på plads. Ståle Solbakken har i 4 transfervinduer som enerådig, forsøgt at hente 8 spillere til de 3 pladser. Ingen af forsøgene har ramt skiven. Det er, naturligvis, ikke en acceptabel hitrate. Det er faktisk så rædderligt, at der pt. ikke rigtigt er noget som taler for, at han til sommer eller fremover generelt, har evnerne til at udpege de rette profiler eller bemande scoutingsektoren med folk, som efterfølgende kan finde dem. Han kan naturligvis have været uheldig på et plan, som nærmest er uden sidestykke i klubbens historie, og at de næste par vinduer bliver forvaltet så dygtigt, at FCK bliver til at kende igen, jeg må dog erkende, at jeg tvivler på det. Og hvis den tvivl er berettiget, står vi overfor en økonomi i Ståle Solbakkens resterende kontraktperiode, hvor vi taber mange mio. kr. på såvel transfersiden som aflønning af en sportslig ledelse, som ikke klædt på til at kunne nå klubbens målsætninger, sportsligt og deraf økonomisk. Og det er det regnestykke, man må gøre sig - det er klart, at det bygger på forventninger og tillid, men det gør den slags, det er der intet nyt eller revolutionerende i. NCH har erklæret, at der fortsat er tro på Ståle Solbakken (grundet ild i øjnene og status ift. truppen), og det må så være det. Personligt havde jeg mistet tilliden efter sommerens (2017) transfervindue og den efterfølgende sæsonåbning såvel internationalt som i superligaen, da det er tydeligt, at han om ikke andet, har mistet grebet om sin egen managerrolle.