Vi talte også i efteråret om, at Michael Lüftner og Denis Vavro lignede et helt fornuftigt makkerpar, baseret på et par kampe, hvor spillet lignenede noget, som befandt sig på et acceptabelt niveau. Ligesom dengang, vil jeg igen skrive, at de ser enormt skrøbelige ud. De virker ikke (i hvert fald ikke endnu) til at være spillere, som kan løfte holdet, når vi står over for bedre modstandere og mere etableret presspil. Der skulle ikke mere end én dårlig kamp i efteråret til, at korthuset væltede, og vi røg ind i en stime som varede kalenderåret ud, hvor de skiftedes til at tosse rundt. Nu ender vi så i top-6, og der kommer de for alvor på prøve - det bliver spændende at se, hvad de kan bære af modstand.
Det var til gengæld rigtig fint offensivt, og det kan selvfølgelig også hjælpe defensiven. Jo mere vores modstandere skal koncentrere sig om den, desto mindre pres er der på defensiven. Carlos Zeca, Rasmus Falk og Viktor Fischer var alle rigtig gode i går. Det var godt at se.