"matias gav næsten aldrig under 6 i karakter, kan huske sæsoner hvor det kun skete 1 eller 2 gange i superligaen - det synes jeg næsten tangerede kammerateri"
- Hvilke sæsoner var det? Altså, jeg ved, det ikke er rigtigt, men det er altid spændende at høre, hvordan forskellige mennesker oplever virkeligheden, og derfra holde oplevelserne op mod den faktiske virkelighed.
Schelden ved det allerede, det er umuligt at gøre alle glade. Jeg blev ofte beskyldt for at være for negativ i mine bedømmelser, hvilket jeg egentlig synes er en fair anklage, eftersom snittet fra sidste sæson lå på 8,8. Den skulle nok have ligget på en karakter højere. Det sagt gav jeg naturligvis højere karakterer igennem to sæsoner, som samlet set bød på en superligakampagne, som udløste 46 sejre, 17 uafgjorte og blot 6 nederlag. Vi har i denne sæson allerede lidt 25% flere nederlag, end de to sæsoner tilsammen. Den slags har det med at kaste andre karakterer af sig.
Jeg kan forsikre, at jeg, i hvert fald ikke bevidst, har udøvet kammerateri. Jeg har intet problem med at kritisere mennesker, jeg ellers har et fint forhold til, ligesom jeg ikke selv har noget problem med at blive kritiseret. Jeg vil sige så meget, at den jeg kender bedst (som er ret perifert), af dem jeg har bedømt, er en af dem jeg har været mest ude med riven efter. Og givet under 6 flere gange, herunder 00 en enkelt gang.