Redigeretfre 23. mar 2018
Der er ingen tvivl om, at visse spillere bliver bedre, når de bliver dirigeret og ´råbt af´. Dette synes jeg også er ret tydeligt med vores to østeuropæiske midtstoppere, der siden SA kom i mål, som er væsentlig mere verbal i sit spil end Robin, har spillet sig markant op. Jeg ved godt, de havde nogle enkelte præstationer inden Robins skade, hvor de også så solide ud, men derfor synes jeg stadig, at et mønster er ved at tegne sig. Det giver noget tryghed, at man har en ved siden af sig eller bagved, der konstant bakker en op og fortæller hvad man skal gøre - og måske vigtigst af alt, fortæller hvad man ikke skal gøre. Baseret på Eriks præstationer inden hans skade, er der altså også noget der tyder på, at han er en af de her ´tryghedsspillere´. Jeg synes dog, det er for tidligt at male fanden på væggen, da der kan være mange andre forklaringer på, at han mest af alt lignede et spøgelse af sig selv i de første kampe efter sommerferien sidste år.
Man taler ofte om forskellige typer af ledere - også inden for fodboldverdenen. Jeg mindes bl.a. Ståle var ude at sige, at Erik er en type, der leder igennem sit spil og ikke verbalt. Lidt det samme kan man sige om Thomas Delaney, som langtfra var nogen højtråbende general i sin tid som anfører - han havde dog bare så meget karisma og lækkert hår, at det aldrig blev et italesat issue - måske nok også fordi han bare var så overlegen i sit spil.
Om Erik er den leder vores bagerste kæde skriger efter, er et ret nemt spørgsmål, det er han umiddelbart ikke. Og derfor forventer jeg også, at man til sommer retter sigtekornet mod en lederskikkelse til forsvaret. Ny træner, ny spillestil mv. vil dog kræve en større udrensning, men alt dette er jo blot forventet gisninger.