De skal nok slå igennem, hvis de er gode nok. Det undrer mig altid, når jeg præsenteres for en holdning, som anser klubben for at skulle tjene enkelte spilleres interesse, frem for sin egen. FCK skal være så stærk, som det overhovedet er muligt. Og hvis dette er via indkøb, som foretages på bekostning af eksisterende spillere i truppen, er det helt i orden.
Synes du sniger dig lidt uden om pointen her, ved at gøre det generelt og så bliver det den samme smøre med at vi skal være så stærke som mulige.
Synes du at vi skal prioritere at købe en angriber mere, udover Fischer, Santander, Wind og Pieros (pavlovic...), for derved at rykke Wind længere væk fra startopstillinger og gøre os marginalt stærkere?
Jeg synes vi har de angribere vi skal bruge nu, også selvom der kan hentes bedre i næste vindue.
Hvis vi skal snakke generelt, så har du selvfølgelig ret sådan som du sætter det op, men jeg tvivler på at der er nogen der ønsker vi skal give talenter chancen alene for at gøre dem en tjeneste.
Det er nok snarere fordi det også er i vores interesse at udvikle dem.
Hvis vi kunne lære at udvikle cornelius´er på kontinuerlig basis, så ville vi både have løst vores altid tilbagevendende angriber problem, holdet ville være mere interessant at følge og vi ville tjene kassen.
Hvis vi kigger lidt rundt og ser hvad de andre dansker klubber hiver ind i transfers, så er det måske endda nødvendigt at kunne for at blive ved med at være konkurrencedygtige, det er ikke kun os der kan.
Jonas Wind har alene fået lidt minutter i år, fordi Santander har været skadet og Pavlovic har været alt for dårlig. Han har fra dag 1 været bedre end Pavlovic, der har fået flere chancer end noget fck-talent i klubbens historie.
Der er altså langt til chancerne for FCK-talenterne, selv dem der er gode nok, og Wind får også langt til spilletid næste år, selv uden en angriber mere, hvis Santander ikke bliver skadet.
Det er altså svære betingelser at udvikle sig under, og han falder jo bagud de talenter han måske er bedre end nu, men som spiller hver uge i deres respektive mindre superligaklubber.
Jeg tror vi ville have et stærkere hold på sigt, hvis vi var mere inklinerede til at investere spilletid i vores unge spillere, også når vi har stærkere alternativer.
Santander fx behøver ikke spille alle kampe næste sæson (hvis han da ku´), selvom han er bedre end Wind.