"Du er uenig med min afgrænsning af antallet af kampe vi kigger på ifht. vurdering af Falk + Zeca kombinationen på midtbanen"
- Jeg er altid uenig i at afgrænse en snak til nøjagtigt og kun at omfatte de elementer, men mener at kunne bruge for at fremme netop sin egen holdning. Jeg mener, man bør inddrage alt. Hvis du mener, at det er mit kritikpunkt fremført mod dig, har du ret. Jeg spørger dig igen, kan du på rimeligvis argumentere for, hvorfor man kun bør inddrage det, der styrker ens egen holdning, og ikke andet?
"... du siger det er noget lort og et arbitrært forslag og derfor kan det ikke bruges til noget"
- Jeg ved godt, at folk bliver hys og siger jeg er nedtrykkende(!) og arrogant, når jeg påpeger, at ovenstående slet og ret er en stråmand. Og det er det, fordi jeg ikke skrevet det.
"Du har også set dig sur på at jeg vælger mellem at skelne mellem mål indkasseret på dødbolde og mål indkasseret i åbent spil, når man skal vurdere den centrale midtbanes defensive formåen"
- Jeg har erklæret mig uenig i, at man kan lægge til og tage fra på den måde. Den centrale midtbane har også en andel i usikkerheden omkring dødboldene, eftersom den deltager i det spil, der leder op til dem og mere vigtigt, er en del af det forsvar, der skal afvise dem efterfølgende. Derfor kan man ikke bare trække dem fra. Og min pointe var, i øvrigt, at hvis man kunne det, kunne man også trække nogle af de antal score mål fra, som er kommet med Carlos Zeca og Rasmus Falk på den centrale midtbane, f.eks. de mål, som er kommet fra indlæg fra frimærkerne og backerne. Det er ikke mit argument, at det vil give god mening, men derimod en udpensling af, at man ikke kan trække fra og lægge til på den måde, for at fremme sin egen holdning.
"Hvis du er uenig synes jeg du skal følge lidt med i udtalelser gjort af Ståle og andre ´eksperter´, som i øvrigt deler min holdning"
- Den autoritære henvisning, eller det autoritære argument, om man vil, virker ikke. Jeg er ligeglad med, hvad Ståle Solbakken siger. Han har sagt så meget vrøvl i denne sæson, som han i længere perioder, konsekvent har fejlet sig igennem. Når alt dette er sagt, er jeg ikke uenig med dig i - hvilket jeg har skrevet flere gange - at man kan blive bedre på spidskompetencer. Selvfølgelig kan man det. Det er bare ikke, overordnet set, det, der er det vigtigste for konceptets virke.
"Hvis du helt ærligt og oprigtigt mener at jeg ikke kan basere mine argumenter ude fra ovenstående observationer, tror jeg sgu du skal se indad for at se om det for dig handler mere om at få ret, på bekostning af alt andet"
- Igen vil jeg advare sarte sjæle om, at der nu kommer noget, der kan virke provokerende: Det er ren og skær snowflake, at tro, at den der imødegår ens argumenter på kritisk vis, gør det af den grund alene, at det handler om at få ret. Det er sådan en nederdrægtig ting at skyde andre i skoene, fordi man ikke kan lide, at blive holdt fast på sine udmeldinger. Jeg er ligeglad med at få ret. Jeg tager ofte fejl, heldigvis, for jeg er pessimist. Jeg er til gengæld ikke ligeglad med, at debatten fyldes med urimelige argumenter og urimelige præmisser, herunder at der gælder et sæt regler for dig, et andet for mig.