Snak

Jeg skriver at systemet i FCK er næsten konstant, og jeg måler spillerne på den måde de spiller på i systemet, hvilket dermed også er et mål af hvor godt de passer ind i systemet på et givent tidspunkt og i fremtiden.
Det handler jo om at jeg mener en spiller sagtens kan bidrage til et system, de endnu ikke har lært til fulde, i takt med deres udvikling og læringsprocess inde for systemet gør fremskridt, ligesom en sproglig gymnasielev sagtens kan formulere sig i en hvis grad på spansk gennem sin studietid og ikke først den dag eleven bliver flydende og står med et eksamensbevis i hånden. Så handler det bl.a. om hvornår de er langt nok i denne udvikling til at de ikke bare bidrager, men bidrager nok til at FCK også kan indfrie sine sportslig målsætning. Nogen definerer så det at have lært et system som den dag man bidrager nok til systemet, men det gør hverken Ståle eller jeg. Man kan sagtens stå med en spiller der først har lært et system til fulde efter 3 år og det er jo fint for så er der ikke mere de kan lære i klubben og de kan derfor sælges videre istedet for at stagnere i FCK. Meningen er at spilleren under sin læringsprocess skal bidrage til at FCK vinder kampe.

Men den du beskriver ville systemet jo netop også ændre sig i praktisk, i og med at spillerne ikke udfylder den tænkte rolle, vi kan vel blive enig om at rollerne mellem spillerne er dynamiske?

Til sidst har det også været defensivt, at Ankersen i særdeleshed i mange situationer har set apatisk ud; En ting er at man ikke har evnerne, men i mange af tilfældene, så er det eneste aggression der kommer ud af manden, når han skal give sine medspillere skylden for hans egne fejl. Jeg synes han mangler defensiv tænding, som jeg til gengæld ser i Boilesen.

Boilesen har jo også noget erfaring fra sin tid som midtstopper. Måske man skulle lade Ankersen prøve det et par gange i træningskampe, så han kan se hvad det betyder, når ens back lige pludselig er AWOL.

Vedr. typer til den centrale midtbane: Hvis Carlos Zeca anses for at være sikker starter i næste sæson (hvad jeg selv mener), synes jeg ikke hverken Lasse Schöne eller Markus Henriksen har den rette profil som makker til den portugisiske græker. Eller, måske Lasse Schöne, men han er måske ved at være for gammel, og der kommer overordnet set til at mangle noget fysik, som også skal bruges andre steder på banen. Markus Henriksen synes jeg er alt for offensiv i sit udgangspunkt (baseret på hans tid i AZ). Måske er det anderledes nu. Stefan Johansen, hvis det var Fulham-spilleren, der mentes, er ikke for gammel, men måske også noget offensivt indstillet. Til gengæld har han power, han er sgu en fed spiller. Ham kunne jeg godt tænke mig, men ham får vi helt sikkert ikke.

Det var Stefan Johansen jeg mente, og han er nemlig en fed spiller - med lidt power. Jeg tror godt han kunne virke ved siden af Zeca.
Du har nok ret ift Schöne - og han er vel også mere tilbatrukket i sit spil nu, end for 3-5 år siden, og så ville vi mangle noget centralt med ham og Zeca. Men han har noget at den klasse og den fodboldhjerne vi godt kunne bruge centralt.
I det store FCK billede, så dækker Zeca mere end halvdelen af de meter der skal dækkes på midten, han har en fin boldomgang og han vinder mange bolde. Han kan endda også løbe fremad med bolden. Men der mangler noget taktisk snilde, fodboldhjerne, power, løb i boksen og hovedstødsstyrke.
En ung Kim Kallstrøm er vel det vi mangler? Men hvor fanden er han henne?

Jeg tror en duo bestående af Lasse Schöne og Carlos Zeca, ville mangle noget fysisk ballast, og noget vildskab måske. Derudover ved jeg ikke, om Lasse Schöne ville kunne fungere i den ledende rolle, der er brug for. Men den nødvendige arbejdsiver og teknisk formåen ville i hvert fald være til stede.

Hvordan definerer man lederskab på midtbane og i forsvaret, fx? Altså uden at ty til lettere vage begreber som at gå forrest og være synlig?
Der må være noget mere håndgribeligt eller i hvert fald lettere identificerbart end bare at sige, at en ny signing skal have lederskabspotentiale.

"Hvordan definerer man lederskab på midtbane og i forsvaret, fx? Altså uden at ty til lettere vage begreber som at gå forrest og være synlig? Der må være noget mere håndgribeligt eller i hvert fald lettere identificerbart end bare at sige, at en ny signing skal have lederskabspotentiale"

- Du må lige lægge ud med, om du i virkeligheden stiller spørgsmålet, fordi du er lettere irriteret, på dem der skriver det. Det virker sådan, og hvis det er tilfældet, kan du ligeså godt melde ud, så vi ikke spilder de næste par sider af tråden på at mundhugges.

Hvordan definerer man lederskab på midtbane og i forsvaret, fx? Altså uden at ty til lettere vage begreber som at gå forrest og være synlig?
Der må være noget mere håndgribeligt eller i hvert fald lettere identificerbart end bare at sige, at en ny signing skal have lederskabspotentiale.

Det handler vel primært om at dirigere og sørge for at folk er i position osv.
Det jeg synes vi mangler pt. Er en type som kan hive gejsten op hos de andre. Alt for mange gange har vi set hvordan det kollapser de sidste 10 minutter, netop grundet manglende lederskab.
Edit: Hvis du mangler eksempler så er det i FCK-regi: Delaney, Linderoth og Gravgaard.

- Du må lige lægge ud med, om du i virkeligheden stiller spørgsmålet, fordi du er lettere irriteret, på dem der skriver det. Det virker sådan, og hvis det er tilfældet, kan du ligeså godt melde ud, så vi ikke spilder de næste par sider af tråden på at mundhugges.

Jeg læser med her, fordi jeg synes de fleste af jer kommer med interessante betragtninger, og jeg har også før givet udtryk for, at jeg sætter pris på særligt dine input, Matias. Jeg synes ikke om din tone, men jeg kan udmærket forstå den de sidste par sider taget i betragtning. Pas på, du ikke bliver paranoid, for jeg var så absolut ikke ude på at angribe dig. Dit indlæg ovenfor fik mig bare til at tænke på, hvordan jeg selv ville kigge efter lederskab på en fodboldbane, og jeg kunne ikke umiddelbart komme det nærmere end de begreber, jeg selv nævnte, som jeg altså vil kalde vage.

Det jeg synes vi mangler pt. Er en type som kan hive gejsten op hos de andre

Har vi ikke lidt det i Fischer? Boilesen?
Helt med på personeksemplerne. Jeg var måske mere ude efter om man kunne komme på eksempler på godt lederskab og dårlig lederskab?

Jeg ser flere store mangler i vores spil uden bold (og lidt med), hvor nyankomne spillere der er stærke mentalt og taktisk vil kunne løfte mere end bare hvad deres eget spil løfter.

Først vores evne til at presse og til at falde tilbage i kæderne. Vores pres er tit for hektisk og uafstemt, det gør der tit er modstandere fri centralt. Det handler ikke kun om at Falk er offensiv, men også om at holdet ikke presser nok som en enhed. Her kan alle der har set eller spillet fodbold i mere end 2 år godt genkende, at det hjælper at have et par spillere på banen der vokalt dirigerer medspillerne.
Det burde vores anførergruppe gøre - men de er ikke gode nok.

Evnen til at dirigere bagkæden, så den falder, sideforskyder og løber frem rettidigt. Meget her handler om relationer, men igen. Alle kan genkende det hjælper at have en rutineret gut der dirigerer på banen. Baresi VS Manniche i Parken er historiens bedste eksempel derpå.

Evnen til at komme tilbage fra dårlige oplevelser. Lige nu bliver holdet rystet helt uforholdsmæssigt meget så snart der er modgang. En spiller der via sin personlighed og gennemslagskraft kan løfte medspillerne og give dem troen tilbage mangler vi i høj grad. Her virker Fischer på offensiven, men der mangler en der kan det samme længere tilbage.

Evnen til at temperere spillet med bold. Lige nu er vi meget dårlige til at justere spillet med bold, alt efter hvilket fase kampen er i og hvordan modstanderne agerer. Vi buser ikke altid på de rigtige tidspunkter, vi holder ikke på bolden på de rigtige tidspunkter og vi er ikke særligt gode til at variere.

MorganF, jeg spørger dig, fordi du er en af dem, der har vist prøver på det paradoks, på én og samme tid at være direkte og fordømmende, som reaktion på, at jeg har været direkte, når jeg har forsøgt at holde det værste ævl fra fadet herinde. Tonen, som du skriver. Jeg er, for at sige det mildt, bedøvende ligeglad med tonen, så hvis det skulle handle om denne, fordi uenighed synes at være omdrejningspunktet, og jeg derfra argumenterer ganske direkte for mine synspunkter, med den konsekvens, at nogen føler sig mast og trynet og alt det der med tonen, så vil jeg bare gerne vide det, for da kan vi undlade at tage snakken.

Hvis vi kan undgå den slags barnagtige jeg-vil-konsekvent-være-kontrær-indgangsvinkel (og det kan sagtens være, du slet ikke henvendte dig i det ærinde), vil jeg besvare dig her:

Tydelig ledelse er ikke et vagt begreb, tværtimod. Det omfattes af det, man i psykologien længe anså som den ´fødte´ leder, altså lederen med medfødte egenskaber og karakteristika. Du kan læse lidt overordnet om det på wiki: https://en.wikipedia.org/wiki/Trait_leadership

Disse karakteristika kan sættes i spil igennem forskellige egenskaber, og ligeså komme til udtryk på forskellig vis. Det er derfor vanskeligt at identificere én profil eller håndgribelige elementer, som skal være i spil, men udstråling, beslutsomhed, autoritet, at være en samlende figur igennem tydelig fysisk og verbal kommunikation osv., er typiske egenskaber, der hæftes på den slags ledere. Disse kan (igen) komme i spil på forskellig vis. Pyto nævnte det: Eksempler på en sådan i FCK kunne være såvel Tobias Linderoth eller Ståle Solbakken som Michael Gravgaard eller Thomas Delaney. Jeg tænker ikke, at der er mange, der mener at disse er tro kopier af hinanden. Men ingen er (vel) i tvivl om, at de alle er ledere, som har kunnet give holdet omkring dem en ekstra ro i den enkelte rolle og i mønstrene, en dimension af forening og samarbejde som organisme, som hold. Hvor summen af de 11 spilleres individuelle færdigheder, er mere værd, end hvis man bare lagde dem sammen.

Når jeg hæfter mig ved tydelig ledelse, som i den klassiske forståelse, er det, fordi jeg anser kulturen og setuppet i FCK at være mest modtagelig for den type ledelse. Den klassiske forståelse af denne, indeholder som nævnt også det fysiske aspekt. Det mener jeg er vigtigt, i en klub der er bygget på en selvforståelse, som er markant anderledes end vores nationale konkurrenter. Man har brug for at vise ’fysiske parathed’, styrke, at gå forrest. I andre klubber, med andre, opbyggede kulturer og andre filosofier for spillestil, vil man kunne have gavn af andre typer.

I en mere moden organisation, med bemandinger der er uddannet anderledes (end fodboldspillere), ikke oplever så stor og hastig udskiftning, i virksomheder med betragteligt mere langsigtede målsætninger og krav til at kunne omstille sig efter markedet eller branchen, vil man formentlig have langt mere fordel af visionær ledelse, change osv., som man finder blandt uddannede ledere, der altså trækker på en lang streng af teoretisk ledelse, der kan omsættes til praksis, og som ikke nødvendigvis er afhængig af letgenkendelige, personlige karaktertræk.