Jeg synes også Nikolaj Thomsen er en ok breddespiller, som tilmed kan dække en del pladser. Jeg tænker dog ikke, at det er sådan, han ser sig selv (som breddespiller). Og ja, han er for langsom med bolden på fødderne. Ikke kun i hans løb, også hans spilopfattelse.
Det irriterer mig med Jan Gregus. Ikke ham som sådan, bare at projektet ikke bliver en succes. Han har helt åbenlyse kvaliteter, som ville være virkelig gode for os, at kunne trække på. God grundteknik, godt skolet (jeg synes han placerer sig godt ift. spillet), fighter (når han bliver kørt i stilling til det), gode pasninger og skud. Og så er der det med den mentale statur. Han er så skrøbelig, åbenbart. Kan virke helt resigneret, selv når han er i start-11, i den anden ende af skalaen kan han være uhørt overgearet og tabe hovedet.