Redigerettirs 22. maj 2018
Åh, ham den gamle tosse, som sagde, at FCK ville ende som nr. 4 og skulle satse på, at enten Brøndby eller FCM ville vinde pokalen. Jeg husker nogle ivrige, lettere irritable, reaktioner på den udmelding. Et del-argument var bl.a., at foråret ville vise, at det gik den rigtige vej. Nuvel, det gik ok i det resterende grundspil, mod hold, der i en situation hvor FCK skal bruge pointene, ikke burde kunne drille os - til gengæld var det en ligeså trist mesterskabsspils-kampagne, som sæsonen generelt betragtet. Og ret præcist endda:
FCK samlede 14 point i 10 kampe (4 sejre, 2 uafgjorte, 4 nederlag), hvilket altså resulterede i en gns. pointhøst på 1,40. Hele superligasæsonen har budt på 36 kampe og 58 point, altså 1,61 point i snit. Så vi blev ikke bedre, ikke mål på resultater. Vores målscore hedder i øvrigt 15-14 for mesterskabsspillet, sammenlignet med 50-33 for grundspillet. Resultatmæssigt er vi således blevet lidt dårligere (lidt, men stadigvæk dårligere).
Nå´m FCK mødte også FCM og Brøndby 4 gange i løbet af mesterskabsspillet, vil nogen måske indvende. Ja, det er rigtigt, og sorterer vi de kampe fra, kunne det begynde at ligne lidt, men desværre ikke meget faktisk. Vi samlede 0,37 point flere pr. kamp i mesterskabsspillet end i grundspillet (begge hvor vi har trukket FCM og Brøndby ud). Til gengæld hentede vi 0,50 point pr. kamp færre mod netop FCM og Brøndby i mesterskabsspillet, end i grundspillet. Vi blev altså lidt bedre mod de "blødere" hold, og lidt dårligere mod guldkandidaterne. I de afgørende kampe - vi lå rent faktisk foran FCN for tre runder siden - hentede vi 1 (ét) point i tre kampe, og det endda i netop den kamp, hvor modstanderen kunne nøjes med det ene point.
Lad mig gøre det helt klart, det har været en helt igennem rædsom sæson, og resultaterne såvel som spillet, har ikke på noget tidspunkt oplevet et stabilt løft, som kan lægges til grund for en berettiget optimisme for fremtiden. Ikke med nuværende besætning. Ståle Solbakken er kørt fast i FCK. Og han har allieret sig med folk, som enten pga. manglende vilje eller evne (eller begge) ikke kan udfordre den norske enehersker. Vi skal derfor have skiftet ud, først og fremmes i manager/træner-teamet. Dernæst blandt spillere, som ligeledes er groet fast.
Min frygt er todelt. Jeg ønsker, at FCK vinder alle de kampe, holdet spiller (med mindre der skulle være en fordel i andet), således selvfølgelig også på fredag. Jeg klynger mig til det håb - i det tilfælde, at vi vinder - at udskiftningen i truppen bliver så markant, at selv Ståle Solbakken kommer lidt i gear igen. På den anden siden giver det formentlig Ståle Solbakken en ro, som han måske vil forvalte som en sovepude. Derfor frygter jeg, for FCKs fremtid, både en sejr på fredag og et nederlag.
Nu må vi se, hvordan kampen ender. Det bliver en gyser. Man må prøve at forestille sig den motivation, vores modstander kommer med. Uanset hvem det bliver, er de kommet fra et slutspil med succesoplevelser, kulminerende med én kamp, som for deres klub kan resultere i en præstation, som for os er at sammenligne med et mesterskab. Tabes den kamp, kan jeg ikke forestille mig, at Ståle Solbakken fortsætter. Da har han haft fem grundelementer for at kvalificere holdet til næste sæsons europæiske kampe: To transfervinduer til at justere truppen. Summen af grundspillet. Pokalturneringen. De sidste 3 afgørende runder i mesterskabsspillet isoleret set (som blot skulle kaste 3 point af sig). Den altafgørende kamp, på hjemmebane mod et hold udenfor top-6. Lykkes det ikke, har han fejlet på alle tænkelige parametre.