Det er helt CV´sk, altså fra den periode hvor han også mistede sin evne til at se indad. Citatet: "Det er ikke en spillemæssig krise, men en pointmæssig krise". Står stadig soleklart for mig i dag, få runder senere var mesterskabet foræret til FCN som en konsekvens af ikke at kunne træffe fornuftige beslutninger efter års succes og håbløs ageren på transfermarkedet.
Historien gentager sig selv. Alle spillerne består foråret i Ståles øjne, men resultaterne taler for sig selv. Det er korrekt at Viktor Fisher effekten var til at tage at føle på og at det var en god handel - som vi også får glæde af næste år. Ingen tvivl. Skader og andet kan også hives op af hatten, men en lang lang laaaang række beslutninger før det har gjort at vi overhovedet blev sårbare af skaderne. Flere af dem skal findes i håbløse transfervinduer der strækker sig tilbage til (minimum) sidste vinter.
Statistikken Matias hiver frem taler sit tydelige sprog. Kunne vi have fedtet en bronze hjem i en blød mellemsæson hvor hele rækken tillader Herfølge at blive mestre?... det kunne vi sikkert godt. Men et år hvor 3 andre hold tager så stort et skridt op, er vi langt væk og føltes sådan set også ret langt væk fra 3. pladsen i store perioder.
Det værste har dog været at holdet har været ulideligt at se på og konstant dumpede ned i et hul, hvor al tro på blivende positiv udvikling har virket omsonst. Facit er at det er RENT held at vi stadig har chancen for at spille europæisk næste år.
Det virker usandsynligt at det får konsekvenser for nogen i den sportslige ledelse, hvilket er ganske uforståeligt, når nu klubben er i bedre forfatning end nogensinde og leverer så katastrofalt. Alle andre havde kigget på sportschefen eller cheftræneren og fyret én, i dette tilfælde kan man ikke fortænke nogle i at hælde begge ud, skulle det ske. Hvilket jeg tvivler på.
Jeg fik det ikke bedre at skrive dette indlæg og håber derfor det rammer mig i nakken som en boomerrang når det om et år bliver fisket frem i fejringen af dublen og den højst overraskende sejr i Europa League finalen. I det tilfælde trækker jeg selvfølgelig ovenstående kritik tilbage.
Historien gentager sig selv. Alle spillerne består foråret i Ståles øjne, men resultaterne taler for sig selv. Det er korrekt at Viktor Fisher effekten var til at tage at føle på og at det var en god handel - som vi også får glæde af næste år. Ingen tvivl. Skader og andet kan også hives op af hatten, men en lang lang laaaang række beslutninger før det har gjort at vi overhovedet blev sårbare af skaderne. Flere af dem skal findes i håbløse transfervinduer der strækker sig tilbage til (minimum) sidste vinter.
Statistikken Matias hiver frem taler sit tydelige sprog. Kunne vi have fedtet en bronze hjem i en blød mellemsæson hvor hele rækken tillader Herfølge at blive mestre?... det kunne vi sikkert godt. Men et år hvor 3 andre hold tager så stort et skridt op, er vi langt væk og føltes sådan set også ret langt væk fra 3. pladsen i store perioder.
Det værste har dog været at holdet har været ulideligt at se på og konstant dumpede ned i et hul, hvor al tro på blivende positiv udvikling har virket omsonst. Facit er at det er RENT held at vi stadig har chancen for at spille europæisk næste år.
Det virker usandsynligt at det får konsekvenser for nogen i den sportslige ledelse, hvilket er ganske uforståeligt, når nu klubben er i bedre forfatning end nogensinde og leverer så katastrofalt. Alle andre havde kigget på sportschefen eller cheftræneren og fyret én, i dette tilfælde kan man ikke fortænke nogle i at hælde begge ud, skulle det ske. Hvilket jeg tvivler på.
Jeg fik det ikke bedre at skrive dette indlæg og håber derfor det rammer mig i nakken som en boomerrang når det om et år bliver fisket frem i fejringen af dublen og den højst overraskende sejr i Europa League finalen. I det tilfælde trækker jeg selvfølgelig ovenstående kritik tilbage.