Redigerettors 24. maj 2018
"Din retorik har ingenting at gøre med, om et indspark har samme gyldighed som alle andre. men det er flot, at du forsøger at tale udenom. Det er en god apologi-strategi"
- Det er jo netop ikke at tale udenom. Din præmis hviler på, at jeg ikke skulle acceptere, at mine indlæg skaber vrede og hysteri. Det er dog ikke tilfældet, jeg har det fint med, at folk bliver rasende og brokker sig over mig. Det ville derfor kun være apologetisk, såfremt din præmis faktisk var gældende. Det er den ikke. I må bare leve med mig, som jeg er. Så skal nok leve med jer også :)
"Det virker en smule barnligt at blive ved med at påstå, at jeg lyver"
- Du har ordret skrevet, at jeg "... altid så hårdnakket påstår, at holdninger og følelser kan sættes på formel". Det har du efterfølgende erkendt, at jeg ikke har skrevet. Det var første løgn. Du begrundede løgnen med, at det nok bare var en fornemmelse. Siden understøttede du den fornemmelse med en anden løgn: "...nu har der da været tilpas meget empiri på de sidste mange sider til, at jeg ikke bare tog fejl de første par gange", hvortil jeg kunne oplyse dig, at jeg ikke på noget tidspunkt havde antydet, at holdninger og følelser skal sættes på formel, tværtimod. Så jeg bliver ved med at sige, at du er en løgner, fordi du er det. Og du forsøger at bruge løgnen som basis for det, du gerne vil skrive. Jeg er ganske klar over, at du ikke bryder dig om, at blive kaldt løgner, men så må du jo bare lade være med at sidde og finde på, når du deltager i en debat. Det er uhæderligt og utiltalende at forsøge at trække tæppet væk under den, du er uenig med, på den vis. Du er velkommen til ikke at kunne lide det, jeg byder ind med - indhold som form - men du bør holde dig fra at lyve. Alternativt må du finde dig i, at blive udstillet for det. Apropos barnligt, så kan jeg, som en der selv har sådanne rendende, fortælle, at det er meget typisk for børn, ikke at ville erkende, at de har løjet, når det på en eller anden vis sætter dem i en uheldig situation.