Redigerettirs 29. maj 2018
"At gå fra Delaney og Verbic til Falk og Fischer gør en forskel ved de mange mål vi har indkasseret på dødbolde"
- Selvfølgelig. Da Benjamin Verbic blev vekslet til Viktor Fischer, nævnte jeg bl.a. at der er et plus til sloveneren for hans hovedspil. Jeg mener desuden, at manglende styring ved standardsituationer, gør os svage i dem. Det er sin sag at dække zone, i særdeleshed mod modstandere, som har et par stærke headere, som løber igennem eller ind i feltet. Og det har de fleste. Med Mathias Zanka og Thomas Delaney var der styr på områderne. Bl.a. derfor plæderer jeg for tydelig ledelse - den del handler i høj grad også om at have tjek på områderne og positioneringen.
"Særligt betydningen af den manglende bredde af hovedstødsstærke spillere er noget jeg egentlig gerne selv ville have nævnt mere"
- Det har været omdrejningspunkt for en del af snakkene herinde. Det er jo ikke kun offensivt, at vi savner Andreas Cornelius og Thomas Delaney, de er også savnet defensivt. Da Carlos Zeca kom til, var der et par stykker som blev lidt irriterede over, at jeg bemærkede hans manglende spidskompetencer ift. Thomas Delaneys ditto. Men luftspillet og holdets fysiske kapacitet generelt, har igennem hele Ståle Solbakkens periode været en vigtig faktor, når hans hold havde succes. Det har ligeledesværet omdrejningspunkt for snakken herinde, at det er mærkværdigt at se så relativt mange transferer, som ikke flugter med konceptet.
"... men jeg har svært ved at være uenig i meget af Hartmanns gennemgang af vores spil her"
- Jeg er også ganske enig med ham. Sådan, udover at William Kvist ikke er vores tredjebedste header, det er Federico Santander (også defensivt), som man må gå ud fra at han tæller med, eftersom vores angribere i andre dele af indslaget nævnes i den defensive luftspilskabale. Og udover det lidt sære regnestykke, der er hans argument for antal scorede mål. Det er hans argument, at målscoringen i foråret har været markant højere end i efteråret - ordret siger han, at det er (et) prangende (flere antal mål). Derfra bliver det altså en kende spøjst. Det nævnes, at vi scorede 1,70 mål pr. kamp i efteråret, 2,00 mål pr. kamp i foråret. Det sidste endda mod stærkere modstandere, hvilket må tolkes som modstanderne i mesterskabsspillet. Altså en forskel på 0,30 mål mellem efterår og forår. Sagen er dog den, at vi scorede 1,76 mål pr. kamp i efteråret (som han altså runder ned), og 1,94 mål pr. kamp i foråret (som han altså runder op). Den reelle forskel er derfor ikke 0,30 mål pr. kamp, men 0,18. Deri er en væsentlig forskel. Derudover er der påstanden om, at det er mod stærkere modstandere. I mesterskabsspillet scorede vi 1,50 mål pr. kamp, så hvis en forskel på plus 0,18 kan rundes op til 0,30 for derved at kunne gå under betegnelsen prangende, må man selv lege med, hvad den reelle forskel på minus 0,26 kan kategoriseres som. Og vi scorede 0,26 mål færre pr. kamp i mesterskabsspillet, end vi gjorde pr. kamp i efteråret.
Jeg har nævnt det tidligere, og vil nævne det igen, ikke mindst, fordi meget af den (i min optik ubegrundede) optimisme, der er, er baseret på en ret begrænset del af vores sæson, nemlig runde 20-26. Det var der, der var en forbigående fremgang i vores spil, der vi scorede flere mål end i de to største perioder i sæsonen. Den fælde synes værten også at være gået i.