"1) skulle vi ikke slappe lidt af med det der københavnske natteliv. Det er efterhånden lang tid siden han piskede den taxi
2) synes nu det virker som om han gør et benhårdt arbejde i Rosenborg. Og især i de indhop han har fået på landsholdet
Om han falder igennem i FCK skal jeg ikke kunde sige, men hvis Ståle får chancen for at hente ham så synes jeg han skal slå til"
- Det er naturligvis helt fint, at du har en anden tro på Nicklas Bendtners karakter, end jeg har, men det ændrer ikke på, at det er ganske rimeligt, at betragte ham som det væsen, han i helhed har vist prøver på. Jeg kan rigtig godt lide ham, jeg synes han virker sympatisk og han har bl.a. taget det missede VM flot. Men det fritager ham ikke fra stadig at frekventere diverse natklubber på en facon, som kan få Erik Johansson til at blegne. For mig handler det ikke om skandalerne, men om hvor man finder sit fix, og hvis han stadig finder det i den verden, hvad der i hvert fald er noget, der kunne tyde på, er jeg lunken over for tanken om ham i FCK, hvor samme fristelser er større end stort set alle andre steder i Skandinavien. Vedr. det hårde arbejde, læser jeg dit svar, som i forståelsen at fighte. Det var ikke det, jeg tænkte på. Jeg synes han ser langsommere ud end tidligere, ikke så meget i løb, men hans boldomgang og positionering. Det kræver hårdt arbejde at ´genopfinde´ sig selv som spiller, lære at få erfaring og snilde til at kompensere for fysisk tilbagegang. Og jeg er ikke sikker på, at han har værktøjerne til det.
Jeg er selvsagt ikke lukket over for idéen, ej heller at han kan vise sig at blive en succes i FCK, jeg mener blot, risikoen for, at det ikke sker, er så tilstrækkelig stor, at jeg hellere ser os satse på en anden.