Der er ingen tvivl om, vi trænger til nyt blod på trænerbænken. Der ikke sket en skid i sommerpausen, og uanset om Ståle så henter Messi og Mbappé (i øvrigt ærgerligt den handel glippede i sin tid), så ville det formentlig ikke virke.
Ståle er kørt fast, og spillerne tror tydeligvis ikke på projektet. Vi har folk i og omkring klubben, der desværre enten ikke kan se det, eller ikke interesserer sig for det. Begge dele er skandaløst.
Endvidere er Ståle omgivet af folk, der ikke siger ham imod, hvilket bedst personificeres ved nikkedukken Johan Lange. Jeg har endnu til gode at høre kommentar fra Lange, der hæver sig over klicheernes holdeplads. Han er symbolet på det, jeg ikke bryder mig om ved moderne fodboldtrænere; udelukkende form og absolut intet indhold.
På scoutingen sidder Lars Højer tilsyndeladende i en livtidsstilling, selvom der bør være rigeligt med kompetente folk rundt om verden. Lars Højer var god til at sparke frispark, men jeg kan ikke rigtig gå øje på, hvordan det gør ham til en god scout. Det er jo ikke fordi, han har en masse erfaring selv fra den store fodboldverden.
Jeg irriteres over det meste lige nu, og torsdagens kamp mod KUPS er med fuld risiko for Gorica 2.0. Og selv ikke engang kan ændre noget i klubben.
Nå Horsens med et meget beskedent spillermateriale kan udmanøvrere os uden de helt store problemer, så ringer alle alarmklokker.
Jeg elsker Bo Henriksen. Som han selv siger, så er det 21. gang i sin trænerkarriere, han skal få en ny gruppe spillere til at fungere. Det kan han fra dag 1. Ståle kan ikke.
Horsens stillede med en enkelt genganger hos deres fire bageste i forhold til sidst, vi mødte dem. Det er kun tre måneder siden. Den ene genganger var Mads Juel Andersen, som man har hentet hos BIFs reserver. Bo Henriksen har desuden, tilsyneladende smertefrit skiftet til en tre-backkæde, hvor af de to øvrige var Søren Reese, der sidste år spillede for Viborg, samt Thomes Kortegaard, der mig bekendt aldrig har spillet i en tre-backkæde.
Til sidst har de en ny keeper, der slet ikke dropper, men derimod overlegent snupper et straffespark.
Det fortæller mig, at Bo Henriksen kan en helt masse, som Ståle ikke evner. Nemlig at motivere sine spillere, at få banket et koncept ind på meget kort tid, og give dem en tro på sig selv.
Altså er Bo Henriksen meget mere end en mand, der hopper rundt på sidelinjen.
En type som ham eller David Nielsen kan meget vel være det, vi har brug for.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.