- Det er simpelthen ikke rigtigt. Jeg ved godt, at en del klamrede sig til de få halmstrå, der var, herunder at være toneangivende i perioder af kampe mod FCM og Brøndby, men sagen er, at det var vi også i efteråret 2017 (der fik vi også flere point mod netop de to hold). Personligt tror jeg, at mange kiggede desperat efter lys, hvor der ellers kun var mørke, således skabtes myter, bl.a. den om Rasmus Falks enorme bidrag til den centrale midtbane. Men vi blev såre simpelt ikke mere dominerende, som sæsonen skred frem, faktisk var vores bedste periode ift. offensive afleveringer (36% mod 29%) og boldbesiddelse (57% mod 50%) i grundspillets sidste fase (de fleste stats kan graves frem her på siden), runde 20-26. Vi havde lidt flere skud på/forbi mål (10,7 mod 11,4), men ikke mange. Resultaterne fulgte i øvrigt, de var bedst fra runde 20-26 (2,57 pt. pr. kamp mod 1,50 pt. pr. kamp i slutspillet).
Er vi uenige i at der generelt var fremgang i foråret i forhold til efteråret?
Jeg er med på at hvis man hiver stats frem, vil man sikkert se at vi i den tidlige del lavede højere pointsnit etc.
Mon ikke en god del af det kan tilskrives at man efter pokalfinalen gik ned i gear pga man var sikre på Europa play off kamp og så at vi taler om så få kampe, at de nederlag vi taler om andetsteds mod FCM og BIF fylder meget.
En af de kampe, som lagde grund for myterne, var nederlaget på 1-2 i Brøndby.
Taler vi om kampene mod tolholdene var det nu mere FCM kampene og den sidste mod BIF hvor jeg for alvor mener vi dominerer. Den du omtaler var meget lige rent spillemæssigt.
- Mener du virkelig det, BB? Konverterer du faktiske pointtab til fiktive sejre, pga. noget så udefinerbart som ´den mentale blok(ering)´?
Nej. Da jeg skrev det vidste jeg godt der var stir risiko for det ville bliver opfattet sådan, men valgte alligevel at skåne for den lange uddybbende forklaring i en kombination af dovenskab og håb om det alligevel ville stå klart.
Det fodboldtekniske og det mentale giver til sammen summen af den egentlige styrke (forsimplet, da "Fodboldteknisk ikke er defineret, men tror du ved hvor jeg vil hen). Vi var så meget i munis på den ene del, at det udlignede+lidt til at vi rent faktisk fodboldmæssigt var foran i de kampe.
Det er ikke en konvertering til nogen som helst form for sejr. Det er at påpage hvilken dimmension vi var så meget dårligere på, at summen af det hele var lavere.
Det er netop også derfor jeg fokuserer så meget på testen af netop det. Det derfor jeg ser kampen i Odense som en lakmustest. For der kan vi ligeså vel møde en modgang der tester det, som vi kan mod BIF.
For mig er det sagens kerne om der hvor vi er lige nu....er vi mentalt et dygtigt nok fodboldhold, eller vil vi være ligeså nemme at ryste som vi var i eksemmpelvis de tre kampe mod FCM i foråret.
- Jeg forstår godt den motivation der ligger i, at man erklærer sig ligeså ærgerlig over et skidt resultat mod OB som mod Brøndby, men jeg tror ikke på, at dette er udtryk for den følelse, der rent faktisk opstår i os der holder med FCK.
Det ikke der jeg er. Jeg vil til enhver tid hellere tabe i Odense end mod BIF. Vil slet ikke ærge mig på samme måde over nederlag på søndag.
Min påstand er alene at de to hold pt begge ligner hold der fratrukket den mentale er markant dårligere hold end os. Den forskel der er hvis vi kigger indad på os selv og "den mentale kamp" (lød som en selvhjælpsbog på udsalg i lufthavnen) er markant større end kvalitetsforskellen mellem Odense og BIF.
Det jeg dog nok glemmer i mn ligning er derby elementet. Der er selvfølgelig en faktor i omgivelserne til den kamp.