Jeg er uenig i, at vi var markant bedre end BIF. I anden halvleg var kampen i den grad på vippen, og BIF viste endnu engang, at de er stand til at finde mellemrum, og spille sig relativt let gennem vores kæder.
Vores centrale midtbane kæmper stadig med at få overtaget, og selv om Falk spillede godt, så er jeg endnu ikke overbevist om, at Zeca og Falk er løsningen på længere sigt.
Vi vandt, fordi vi, i modsat til sidste sæson, har fået styr på offensiven. Damen og Fischer er en voldsom angrebsduo, som ikke kan holdes fra fadet i 90 minutter i Superligaen. Damen holder jo to-tre modstandere væk ved 2-1-målet. Det er jo voldsomt, og noget vi ikke så i sidste sæson.
Jeg frygtede, at Damen ville blive Elmander om igen, men han har indtil videre gjort mine bekymringer til skamme. Det er muligt, han ikke bliver den målsluger, han var sidste gang. Til gengæld kommer han med ærgerrighed, lyst og en enorm fysik, der skaber plads til vores øvrige offensive spillere.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.