"Mange af de samme ting var også generel konsensus omkring Vavro inden han fik PapaG og Bjelland som makkere. Jeg er ikke parat til at afskrive at Lüftner kan tage et stort løft også. Det vil være trist hvis han ikke få muligheden for at bevise det"
- Jeg har i en årrække slået på tromme for, at det ud over de rette fodboldmæssige kvaliteter, kræver en aggressiv, viljestærk (personlig) profil, at blive en succes på FCKs centrale pladser. Klubbens sportslige fundament er superligaen, og FCK opfattes af konkurrenterne som en klub, som er ekstra tilfredsstillende at slå både pga. den sportslige og økonomiske position, men bestemt også fordi klubben har et atypisk arrogant udgangspunkt, som er en central del af dens identitet. Bl.a. derfor er den personlige profil vigtig, for der skal ikke laves mange fejl akkompagneret med et distanceret udtryk til samme, før modstanderne lugter blod og tvinger spilleren som holdet ud i flere fejl. Og det er, som jeg vurderer det, det mest diskvalificerende punkt for Michael Lüftner. Han laver en hel del fejl, kommunikerer ikke godt med sine medspillere (ligner det), placerer sig til tider skørt, laver enkelte hovedløse opspilsfejl osv., men vigtigere og værre er - ift. til at tro på, om han skulle kunne gribe chancen på et tidspunkt - at han ikke synes påvirket af det. Han ligner ikke en, der tager sig selv i nakken og får hevet sig op. Det kan sagtens være hans måde at håndtere de skuffelser, han formentlig er klar over, han påfører holdet, men den slags ro virker ikke. Ikke i FCK.
Denis Vavro lavede positionsfejl i stort set samme omfang, er stadig ikke specielt stærk med bolden på fødderne, men der brænder en ild i hans øjne, og derfor troede jeg mere på ham end Michael Lüftner. Jeg er til fulde klar over, at der fra visse kanter fnyses, når jeg argumenterer for tilstedeværelsen af den slags ´primale´ værdier (som selvfølgelig kan materialisere sig på mange forskellige måder, afhængig af den givne spiller), for det harmonerer ikke ret godt med den måde, man ellers gerne vil opfatte samfundet og de gængse forståelser for personlig udvikling, men jeg er til dato ikke blevet præsenteret for noget, der for alvor river tæppet væk under fornemmelsen.
Jeg har afskrevet Michael Lüftner i FCK, han kan muligvis blive en succes et andet sted, og jeg vil derfor - i modsætning til dig - mene, at det vil være trist, om han fik chancen endnu en gang. For jeg er ganske overbevist om, at det ikke vil gavne FCK.
- Jeg har i en årrække slået på tromme for, at det ud over de rette fodboldmæssige kvaliteter, kræver en aggressiv, viljestærk (personlig) profil, at blive en succes på FCKs centrale pladser. Klubbens sportslige fundament er superligaen, og FCK opfattes af konkurrenterne som en klub, som er ekstra tilfredsstillende at slå både pga. den sportslige og økonomiske position, men bestemt også fordi klubben har et atypisk arrogant udgangspunkt, som er en central del af dens identitet. Bl.a. derfor er den personlige profil vigtig, for der skal ikke laves mange fejl akkompagneret med et distanceret udtryk til samme, før modstanderne lugter blod og tvinger spilleren som holdet ud i flere fejl. Og det er, som jeg vurderer det, det mest diskvalificerende punkt for Michael Lüftner. Han laver en hel del fejl, kommunikerer ikke godt med sine medspillere (ligner det), placerer sig til tider skørt, laver enkelte hovedløse opspilsfejl osv., men vigtigere og værre er - ift. til at tro på, om han skulle kunne gribe chancen på et tidspunkt - at han ikke synes påvirket af det. Han ligner ikke en, der tager sig selv i nakken og får hevet sig op. Det kan sagtens være hans måde at håndtere de skuffelser, han formentlig er klar over, han påfører holdet, men den slags ro virker ikke. Ikke i FCK.
Denis Vavro lavede positionsfejl i stort set samme omfang, er stadig ikke specielt stærk med bolden på fødderne, men der brænder en ild i hans øjne, og derfor troede jeg mere på ham end Michael Lüftner. Jeg er til fulde klar over, at der fra visse kanter fnyses, når jeg argumenterer for tilstedeværelsen af den slags ´primale´ værdier (som selvfølgelig kan materialisere sig på mange forskellige måder, afhængig af den givne spiller), for det harmonerer ikke ret godt med den måde, man ellers gerne vil opfatte samfundet og de gængse forståelser for personlig udvikling, men jeg er til dato ikke blevet præsenteret for noget, der for alvor river tæppet væk under fornemmelsen.
Jeg har afskrevet Michael Lüftner i FCK, han kan muligvis blive en succes et andet sted, og jeg vil derfor - i modsætning til dig - mene, at det vil være trist, om han fik chancen endnu en gang. For jeg er ganske overbevist om, at det ikke vil gavne FCK.