Snak

Mere indhold efter annoncen
Fuck hvor dårligt og hvor har vi lidt at skyde med fra bænken.. giv da Daramy chancen fremfor pieros, det er jo direkte pinligt det han leverer
Hold da kæft hvor er det pinligt! Forkælede, overbetalte, middelmådige lorte spillere hele vejen rundt! Lad os nu få nogle mandfolk på banen, der gider kæmpe røven ud af bukserne! Selv på en søndag kl.12 mod et dårligere hold...
Uden Fischer har vi en ganske middelmådig offensiv.

N´doye lignede en der ikke gad.
Pieros var endnu engang, en decideret klods om benet.

Jeg frygter lidt at de to nederlag i de sidste tre kampe, er første afdrag af den regning, der kan være resultatet af en papirtynd trup.

FREM for alt
Jeg frygter lidt at de to nederlag i de sidste tre kampe, er første afdrag af den regning, der kan være resultatet af en papirtynd trup.


Ja enig og at spillerne har ufattelig svært ved, at sætte sig op til de mindre kampe (læs Boilesen). Pieros var igen en ulempe for offensiven og det faldt hele til jorden da Fischer udgik. Nej hvor er det frustrerende, at holdet på den måde falder sammen igen. Det jo helt håbløst at man er så ligeglad og tror sejrene kommer i hus på halv kraft.
Det er ikke godt at halvdelen af vores mål kommer fra Fischer. Uden ham er vi ikke kreative nok. Vi har ingen offensive esser på vores bænk
Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg var til bryllup i går, hvor vi også sov, og jeg nåede derfor ikke hjem i tide til at se kampen.

Det kan jeg læse mig til, at jeg skal være glad for.

Jeg er virkelig nervøs for den trupsammensætning eller mangel på samme.

Tjek oktober*programmet ud. Jeg har tynd mave.
København.
Så se det for november. Det er ikke bedre.

Medmindre både Wind og Holse / Daramy laver et gennembrud Cornelius-style, så bliver resten af efteråret rigtig grimt, og vi går groggy på vinterferie.

Det har været underligt at se Pieros Sotiriou i dette efterår. Han har slet ikke været aggressiv nok. Hverken når han skal søge spillet, udfordre eller afslutte. Det går ikke med spillere, der ikke er klar på at stå i en situation, hvor man skal spille sig på. Eller såre simpelt på at levere. Det er mennesker der går til en løn, hvor man må antage, at de fleste er klar over, at denne kræver at man er klar. I det mindste til at yde sit bedste i de minutter, man er på banen. Fuck målene (nu der er tale om en angriber), i første omgang i hvert fald, det synes også at være Ståle Solbakkens holdning, for han har fået lang snor efter sin skade - og med god grund, for han gjorde det godt i sidste sæson og FCK har brug for spillere som kan levere i systemet - men uden at gribe den.

Når det så er sagt, er det (virkelig) ikke dér, skoen for alvor trykker. Jeg irriteres over truppens og spillernes skrøbelighed. Der er et og andet, som er helt skævt. Der er kommet styr på nogle ting i basisspillet og den stærkeste start-11 ser også fornuftig ud, under den forudsætning, at tingene flasker sig. Og jeg kan simpelthen ikke greje, hvad der udløser sådan noget som i går. For selvom vi egentlig ´satte´ spillet og var meget i boldbesiddelse, så var energien og kommunikationen helt tydeligt en mangelvare. Og når det er tilfældet, skal der ikke meget til at vælte læsset. Ståle Solbakken udtalte efter kampen, at der manglede tempo i spillet og at der blev lavet for mange småfejl. Begge dele er naturligvis rigtigt, men det var ikke det, der var det overordnede problem. Det var derimod, at spillerne ikke lignede nogen, som var dér, i deres indstilling, som de burde være.

Så vi er formentlig tilbage ved den gamle traver; der mangler styring og tydelig ledelse. Man kunne sidde og korse sig over kampe med en akse bestående af Michael Gravgaard, Tobias Linderoth og Marcus Allbäck, hvor der blev spillet i for lavt tempo og med for lidt chanceskabende spil, bl.a. grundet talrige opspilsfejl, men helvede skulle fryse til is, før man så et så usammenhængende og uengageret hold, som man har set en del gange henover de sidste halvandet års tid. Bl.a. derfor tabte vi heller ikke de ´små´ kampe, det var kun mod etablerede, store hold som Brøndby, AaB og OB, der formåede det, og kun en enkelt gang pr. sæson, max, i hvert fald indtil der ikke var mere at spille om, så kunne man godt rende ind i nederlag til Silkeborg, Viborg, Randers og hvem der nu ellers måtte møde os i de sidste 3-4-5 runder, som for vores side kun af formelle årsager skulle afvikles. Det er bydende nødvendigt, at vi har sådanne spillere, som tager styringen og holder fast i holdet. Carlos Zeca er en god fodboldspiller, men han er ikke en anfører. Ikke i FCK. Han skal have en ved sin side, som er det. Og Andreas Bjelland skal skrue op for den del. Han har det i sig, det er jeg helt overbevist om, men han har formentlig brug for, at der er flere på holdet, der bidrager med samme. Det var også en afgørende forskel på Tobias Linderoth før og efter sommerens transfervindue 2005.
Godt indlæg Matias.

Jeg tillader mig, at citere følgende ting du skrev hvor jeg er enig.

Jeg irriteres over truppens og spillernes skrøbelighed


Det er skræmmende at overvære hvor ringe det kan gå og man må for alvor sidde med en lidt mærkelig fornemmelse forud for kampen på Torsdag, at man igen sejler rundt og ikke for sat sig ordentligt igennem.

Det var derimod, at spillerne ikke lignede nogen, som var dér, i deres indstilling, som de burde være.


Enig igen, er der bestemte spillere du synes faldt mere igennem end andre? Jeg personligt kan ikke udstå Boilesen og synes han mangler gnist og vilje til at kæmpe sig op når tingene ikke kører. Så mange kampe han har spillet efterhånden for os og Ajax (som du vist også følger) Må man sgu forvente mere af ham og være en af dem der går forrest.

Så vi er formentlig tilbage ved den gamle traver; der mangler styring og tydelig ledelse. Man kunne sidde og korse sig over kampe med en akse bestående af Michael Gravgaard, Tobias Linderoth og Marcus Allbäck, hvor der blev spillet i for lavt tempo og med for lidt chanceskabende spil, bl.a. grundet talrige opspilsfejl, men helvede skulle fryse til is, før man så et så usammenhængende og uengageret hold, som man har set en del gange henover de sidste halvandet års tid. Bl.a. derfor tabte vi heller ikke de ´små´ kampe, det var kun mod etablerede, store hold som Brøndby, AaB og OB, der formåede det, og kun en enkelt gang pr. sæson, max, i hvert fald indtil der ikke var mere at spille om, så kunne man godt rende ind i nederlag til Silkeborg, Viborg, Randers og hvem der nu ellers måtte møde os i de sidste 3-4-5 runder, som for vores side kun af formelle årsager skulle afvikles. Det er bydende nødvendigt, at vi har sådanne spillere, som tager styringen og holder fast i holdet. Carlos Zeca er en god fodboldspiller, men han er ikke en anfører. Ikke i FCK. Han skal have en ved sin side, som er det. Og Andreas Bjelland skal skrue op for den del. Han har det i sig, det er jeg helt overbevist om, men han har formentlig brug for, at der er flere på holdet, der bidrager med samme. Det var også en afgørende forskel på Tobias Linderoth før og efter sommerens transfervindue 2005.


Det sidste rammer du også meget godt og det er forundrende at der ikke er flere til, at råbe holdet op i modgang.

Bjelland, Boilesen, Zeca, N´Doye for lige at nævne et par stykker, der alle var på banen igår. Det er ringe.
Godsway Donyoh i F.C. Nordsjælland virker til at være en spændende spiller. FCN vil dog nok kræve ret meget for ham hvis det er FCK der byder.
Forza Napoli Sempre!
Annonce