Fandeme en fed kamp set med FCK-øjne. Det var en flok spillere som kæmpede røven ud af bukserne, og resulterede i nn sejr på udebane over en svær modstander fra en stærk liga. De var bedre end os, betragteligt bedre, og vi var drønheldige, men den slags gør jo også bare oplevelsen så meget mere mindeværdig. Og så var der holdet; det var godt set af Ståle Solbakken at starte med med den midtbanekæde. Det var faktisk noget af det, Hans Backe også gjorde med succes, når kampene var mod hårde modstandere (at han ikke opnåede succes i Europa handler om nogle lidt andre ting). Altså stille med en tung, defensivt stærk midtbanekæde, bestående af centrale midtbanespillere (eller semi) der ville kunne stå tæt, hvor man så betaler med dynamik og tempo, som man altså må undvære.
William Kvist er i sit es i sådan en rolle, og han spillede glimrende i dag. Andreas Bjelland, Peter Ankersen, Dame N´Doye og til dels Jan Gregus var også gode. Stephan Andersen er selvfølgelig MoM.