Carlos Zeca leverede næsten intet andet end fejl. Fejl, som egentlig burde have resulteret i, at Randers havde udlignet i starten af anden halvleg. Fejl, som mod bedre modstandere havde kostet både mål og håndbremse-kort. Uden en glidende Peter Ankersen og et par refleksredninger fra Jesse Joronen, så havde den kamp set meget anderledes ud. FCK vandt på trods af en skidtspillende, central midtbane. At den blev 4-0 er desuden ikke en rettesnor for karaktererne.
Kampen mod Randers var ikke særlig god i fodboldmæssig forstand, men resultatmæssigt perfekt. Det nævner jeg også flere gange, og jeg lovpriser endda Ståle Solbakken for det. Jeg synes også det stemmer meget godt overens med den omtale, som kampen har fået. At resultatet ikke nødvendigvis fortæller om styrkeforholet på dagen, men derimod om kynismen.
Karaktererne er blot et oplæg til, hvordan jeg personligt så kampen. Det er ikke den absolutte sandhed, hvorfor folk som regel også skriver, hvis der er noget, de har set anderledes. Jeg har eksempelvis en tendens til at være for hård ved Pieros Sotiriou, som gerne bliver kommenteret.
Jeg forstår desuden slet ikke referencen med curlingbørn?
Nu kiggede jeg lige på karaktererne igen, og jeg synes egentlig de rammer fint. Hvis jeg skal ændre noget, så må det være at give Peter Ankersen et lille nital fremfor et ottetal. Måske også Jesse Joronen, selvom hans udspark bør tælle en ned hver gang, han sparker den ud af banen. Men det bliver så tæt på umuligt for ham at bestå.
København.