@TR1986
Det er rigtigt at vi på papiret ikke ligefrem kan forvente at gå videre fra sådan en gruppe, men rent spillemæssigt synes jeg vi kunne forvente lidt mere.
Er det ikke lidt tyndt? Slavia Prag var fysisk totalt overlegne på midtbanen (Mens Zeca havde en total off dag) hvorfor vores angreb blev sporadiske og paniske. Hvad er opskriften imod det? Spille mere som Brøndby og ignorere midtbanen og bare angribe alligevel? Vi har en svag midtbane, og sådan er det bare. Zeca, Thomsen, Gregus og Kvist er ikke på det niveau vi gerne så en FCK midtbane være på. Og det var så alle de centrale midtbane spillere jeg nævnte her :(
Jeg vil da også helst se at FCK vinder kampe som de gjorde da de havde et hold til 45 millioner kroner og spillede imod hold til det halve. Din kritik er den samme som fra de fleste efter de fleste FCK kampe, at FCK ikke skaber nok. Men når dagen er gået er den eneste vi kan forlange vel at spillerne gør deres bedste?
Vi skaber kun kampene når vi enten er modstanderne totalt overlegne eller modstanderne totalt underlegne. Når kampene er mere lige så ødelægger holdene reelt kampene for hinanden. Hvorfor er 4 af 5 kampe mellem FCK og Brøndby noget rod der bliver afgjort af tilfældigheder?
FCK har altid levet af en stærk midtbane og kvalificerede indlæg. Indlæg er afhængigt af at midtbanen kan skabe overlap. Så hvad er det man kan forvente?
Det virker lidt som om at der er mange der stadig lever i en verden hvor Ludwig bare smækker assists ind. Hvor Corner lige vender to modstandere væk og scorer eller hvor Delaney lige snupper bolden og laver en genial stikning. Nu har vi Boilesen der har en tendens til at stoppe på 70 meter og kigge op og afvente en kombination der kan fortsætte hans løb. Vi har Zeca der ikke kan ramme en medspiller på 10 meter eller en Sotiriou der... bare ikke kan.
Hvem er det du forventer skaber de chancer du savner? Ankersen løber okay, men mangler kvalitet i hans indlæg. Gregus mangler lige to år mere til at blive spillet ind og Thomsen virker som om han spiller på et andet hold. Hvem er det der skal skabe chancer imod Zenit, Bordeaux eller slavia? Skal Skov og N´Doye bære holdet alene indtil Fischer kommer tilbage?
Vi har en god defensiv og en god dødbold skytte hvilket så også er vores eneste våben. Der er kun scoret 3 mål på os i fire kamp kampe. Og det er det vi skal leve på, både i suppen og Europæisk indtil Fischer er på 100% igen. Og derefter skal vi sætte vores lid til tre spillere.