Saint. Hvis det var spillerne fra dengang, så var de jo i den grad også en flok dygtige spillere, som bare ventede på at få retning og disciplin på. Niclas Jensen, Thomas Rytter, Bo Svensson, Zuma, Thomas Thorninger, Todi Jonsson, Kim Madsen osv. Roy Hodgson fik så vidt jeg husker en kontrakt på to år, med den ´karriereplan´, at år et skulle bringe holdet i top-3, sæsonen efter skulle klubben vinde superligaen. Sådan gik det som bekendt ikke, for med tilførslen af et par garvede professionelle til holdets centrale pladser, og Roy Hodgsons kyndige ledelse, voksede holdet helt enormt efter blot en håndfuld kampe sammen. Jeg kan huske den forandring man så nærmest fra kamp til kamp. Spillerne spillede ikke for sig selv, men for holdet, og der var en meget udtalt vinderattitude i hver eneste duel. Sådan husker jeg det i hvert fald.
Klubben har udviklet sig meget til i dag, og der er meget mere koncept over det, end der var dengang. Eller, egentlig ikke, konceptet dengang var bare ualmindeligprimitivt effektivt, og levede på fysik, tætte kæder, lange bolde op til targetangriber eller Zuma (dernæst flytte 4-5 spillere med op) og netop mentalitet.
Mht. Frederik Tingager, har jeg aldrig været helt vild med ham. Jeg synes han har lignet én, som hurtigt bliver forvirret / træffer dårlige beslutninger, i de kampe jeg har set ham i. Men altså, det kan da være, han er blevet bedre.
Klubben har udviklet sig meget til i dag, og der er meget mere koncept over det, end der var dengang. Eller, egentlig ikke, konceptet dengang var bare ualmindelig
Mht. Frederik Tingager, har jeg aldrig været helt vild med ham. Jeg synes han har lignet én, som hurtigt bliver forvirret / træffer dårlige beslutninger, i de kampe jeg har set ham i. Men altså, det kan da være, han er blevet bedre.