I forhold til skader har jeg den mistanke, at indkøbsstrategien ændrede sig lidt for ikke ret mange år siden. Det er min opfattelse, at vi, i hvert fald efter NCH-doktrinen (jeg kan ikke huske holdet før godt nok, til at sige om det var særligt der), hentede spillere med bedre fysik. Grønkjær var selvfølgelig lidt særlig, men her var tale om en spiller der var så god, at han skulle hentes når muligheden bød sig, uanset at man på forhånd vidste, der skulle skånehensyn til ind imellem.
Gravgaard, Linderoth og Albäck blev hentet som ledere, men var også spillere med en stabilt god fysik.
Vi kunne dengang mose de andre superligahold, til de blev kørt trætte, og så stikke kniven ind. Det kan vi ikke længere.
Vi spillede også mange kampe tidligere, og det kunne vi almindeligvis holde til. Hvis ikke udfordringen ligger i de spillertyper vi har hentet, skal nogen kigge alvorligt på, hvad der er gået galt for den fysiske sektor.
Og så tror jeg i øvrigt ikke på, at det ikke var meningen, at Robert Mudrazija er hentet uden at det var målet, at han skulle stabilt ind på holdet i løbet af forårssæsonen. Og gerne have været mere eller mindre klar nu. Købet var jo nok betinget af, at Gregus blev solgt, men det giver simpelthen ikke mening, at man forventede at kunne køre det igennem med Falk, Zeca, Thomsen (som virkelig ikke stråler for os, og vel kun har fået begrænset spilletid centralt) og så Kvist, som i efteråret så for langsom og for færdig ud i for mange situationer.
Foruden at hvis (forhåbentlig når) Robert Mudrazija er kørt ind, er Falk frigivet til kanten. Hvilket numerisk så stadig giver udfordringer for den centrale midtbane, hvis ikke Skov og Fischer kan dække hver deres kant i 90 minutter.
Boomer by proxy.
Synes en stork er grim med langt næb.