Der er et eller andet meget mystisk ved det her hold i mine øjne. Vi henter rigtignok overraskende mange point - selvom spillet virkelig ikke beretter til det. Det handler nok i bund og grund om, at vi har spillere med så høj individuel kvalitet, at vi kan vinde kampe, selvom grundspillet er rædderligt - og så var Brøndby altså også særdeles uskarpe i går.
Jeg er helt enig i, at den centrale midtbane i går var den helt store svaghed både defensivt og offensivt. Vi formåede meget sjældent at spille os ud af pres, og her mener jeg ikke, at de var aggressive nok til at tilbyde sig til Vavro og Bjelland. Her er de til nøds undskyldt med, at Brøndby overbefolker midten, men så giver det ikke mening, at vi ikke kan finde plads på kanterne. Defensivt hang de begge efter, var dårligt positionerede og lukkede stort set ingen rum ned.
Grundlæggende er problemet for mig at se - helt i tråd med Matias - trupsammensætningen. For mig at se er det dog ikke vægtningen mellem teknik og fysik, men snarere at selve opbygningen er helt skæv. Det kommer perfekt til udtryk i Varelas introduktion på holdet, hvor han endnu ikke har spillet højreback, og at han bliver sat på den centrale midtbane før Kvist, der har spillet den position i 10 år. Jeg pointerede det i slutningen af vinterens transfervindue; at midtbanens sammensætning er alt for skrøbelig - det har vist sig at holde stik. Ståle fortæller efter kampen, at det manglende flow og et godt grundspil skyldes, at vi har haft en hel del skader og med rotation til følge. Dér tror jeg også, at en del forklaring ligger gemt, men det falder virkelig tilbage på ham selv, for den centrale midtbanes kollaps handler i særdeleshed om, at Rasmus Falk har været rykket rundt, fordi der har været skader på kanterne. Udskiftningerne på grund af skader har altså været alt for lidt én til én, men kastet os ud i formationsændringer og større rokader - og så er det umuligt at holde fast i et stærkt system og koncept.
Mit stille ønske er, at han igen vil indse, at han ikke har fundet løsningen på midtbanen - en har sejlet siden Delaney smuttede - og dropper spillere, som kan spille alle pladser på midtbanen (Nicolai Thomsen), men ikke er rigtigt god på nogen af positionerne. Fire gode kanter (hvoraf Fischer kan spille angriber) og fire gode centrale midtbanespillere, der ikke er naturlig højreback, venstre wing eller målmandstræner. Det kan for fanden ikke være så svært, men det kan potentielt koste os mesterskabet.
\"Giv en mand et æg, og han er mæt for en dag - lær en mand at lægge æg.......!\"