Snak

Mere indhold efter annoncen
Truppens bredde måles ikke i hoveder, men i kvalitet.


Hvis du læste mit indlæg, ville du kunne konkludere, at ordet numerisk indgår.

Jeg synes blot, det er en overdrivelse at kalde truppen decideret papirstynd, men fred være med det.
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land. https://imgur.com/a/NnVu7eA
Jeg synes blot, det er en overdrivelse at kalde truppen decideret papirstynd, men fred være med det.

Det er ikke blot en overdrivelse - det er noget forpulet sludder.
Det er altså svært ikke at holde af de interviews som VF giver. Gid flere gav så meget af sig selv - og gerne spillere der ligesom VF er i stand til at byde ind med substans, samtidig med at være meget underholdende.

Jeg refererer til hans ærlige interview om Kvist.
Så er der nyt om Mudri. Det er skader der har holdt ham tilbage og han skal opereres for at være klar til opstarten efter sommerferien. Ærgerligt, men i det mindste er det ikke niveauet der halter.
Wind spiller - på trods af sin størrelse - mere som 10´er, hvilket er grunden til at han ikke er at finde i feltet i samme grad.

Når Falk eller Zeca trækker ned omkring stopperne for at bygge op, falder Wind næsten lige så langt ned og fylder tomrummet centralt. Hans største styrke er at modtage bolden med ryggen til mål ofte når de sætter noget spil på tredjemanden op. Så når bolden bliver lagt af på ham før den slås bredt, så har han markant længere ind i feltet end N´doye og kanterne.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Gode bedømmelser, Schelden. Jeg er enig i det hele, og vil blot anerkende William Kvist for hans bidrag til holdet den seneste tid. Han har faktisk været rigtig god, hvad vi også har talt om herinde. Det er som om han har fået mere energi i sit spil, han virker i hvert fald både lidt hurtigere og betydeligt mere klar i de aktioner, han har gået ind i. Hans pasningsspil har budt på flere hårde afleveringer, væk fra den kritiske, centrale midtbane, og det er faktisk et element, jeg længe har savnet. Det er spøjst at se ham vokse på den måde, måske det hænger sammen med, at han er afklaret om sin beslutning. Jeg mener, lige nu spiller han som en regulær førsteholdsspiller, der giver noget til holdet, ikke mange andre har.
Skal man ikke også anerkende den måde han på få år gik fra at være anfører til (hovedsageligt) at blive skiftet ind, når et resultat skulle køres hjem?
Og jeg er personligt glad for at han vælger at hive stikket hos os, fremfor at tage turen ned gennem tabellen, og ende hos Randers eller SønderjyskE...
Ståle Solbakken melder, at det bliver svært at holde på Robert Skov.

Prisen bliver antageligvis så høj, at han ikke kan forsvare at holde på ham.

Gad vide, om jubeloptimisterne med 80+ millioner får ret.
København.
Det tror jeg de får Schelden. Nu skal han lige score hattrick mod Brøndby først naturligvis.

Med Kvists afgang, Skovs mere og mere sandsynlige afgang og Roberts skade ligner det mere og mere at der skal hentes til midtbanen.

Jeg tænker en central midt tidligt i vinduet, Holse tilbage fra leje og så en højre kant fra en meget høj hylde hvis Skov sælges.

Den centrale midt skal gide være 3/4 valg, kunne fungere defensivt og være klar samtidig med han skal være en god pasningsspiller - hvem fanden passer på den?
Man kunne også købe en dyrere central midt og lade Falk tage højrekanten igen, men jeg tror ikke det er noget Ståle ønsker.
moderator
Klinisk indsats i går. Det er sådanne kampe, vi skal have mange flere af. Kampe, der lukkes tidligt, og hvor chancerne udnyttes.
Foråret bliver bedre og bedre, og ser ud til at holdet kulminerer på det helt rigtige tidspunkt.
Inden slutspillet var jeg ikke jubeloptimist, men efter seks kampe, 18 points og en målscore på 14-1, så er det hele blevet forløst.
Holdet bør være mindst lige så stærkt i næste sæson, for Fischer har jo endnu ikke rigtig stemplet ind i foråret, og Vavro og Bjelland bliver mere og mere solide.
Desuden bygger Wind bare yderligere på.

Det her er faktisk rigtig rigtig godt, og mon ikke mesterskabet er definitivt hjemme i aften.

Vores nærmeste konkurrenter, som bør være FCM og BIF, har et arbejde, der skal gøres til næste sæson.
Hos FCM er Jakob Poulsens kadence faldende, og ham er de ret afhængige af. Desuden ryger Lange Paul formentlig, og erstatningen har de i hvert fald ikke i truppen.
BIF har med fyringen af Zorniger bombet sig selv et par tilbage, og det eneste jeg frygter her er, at de får held til lokke Hjulmand til.
Jeg har dog svært ved at se ham være underlagt JBAs luner, og sidstnævnte har tilsyneladende igen været ude at blamere sig på de sociale medier.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Annonce