Jonas Wind skal nok blive god, så det er ikke pga. mistillid til ham, jeg skriver dette; han skal virkelig lære, ikke at gemme sig bag boldholderens oppasser. Både Dame N´Doye og Zeca har misset ham, fordi han ikke gør sig tilstrækkelig spilbar, han stiller sig ind bag modstanderen. Det er altså irriterende at se på.
Og nu 2-0. Varela er ikke klar til at spille i Ståles system, det ligner det ikke. Også mærkeligt, han ikke bliver på bagerste stolpe, Nelson og N´Doye har jo områderne lige foran.
Pierre Bengtsson er stort set uanvendelig. Som back i FCK skal man selvfølgelig kunne sætte en mand - som regel ved førstepresset - og det kan han ikke. Han går bogstaveligt talt i selvsving og laver den ene snurretop efter den anden, uden at det fører det mindste med sig.