Ståles forsøg på at transformere FCK til en anden spillemæssig størrelse er i hvert fald en eklatant fiasko.
Den eneste af vores offensive spillere, der fungerer er Damen, og netop den rolle er Ståle dybt afhængig af.
Resten af vores offensive spillere har stort ikke nogen indbyrdes relationer, der bidrager med at skabe noget afgørende.
Fischer er reduceret til en ordinær spiller med en elendig attitude, hvor alle i hans nærhed for skældt huden fuld. Fischer selv er håbløs i de fleste aktioner; fra dødbolde til tværpasninger foran eget felt.
I den modsatte side fungerer hverken Falk, Daramy eller Biel. Falk er uden slutprodukt og meningen med Pep Biel må stå hen i det uvisse. Han er i hvert fald Robert Skovs diametrale modsætning. Daramy er ung og usleben, men i Ståles hænder ligner han mest af alt Amankwaa version 2.
Centralt forsøger Ståle stadig at lappe hullet efter Delaney. Nu hedder testpersonen Jens Stage, og han kæmper bravt. Desværre er hans bedst, når bolden er i luften, så Ståles nye påfund er at smide ham ud som højre kant og sende lange bolde den vej.
Backproblematikken er åbenlys. Ståle insisterer på at rotere mellem Bartolec og Varela, selv om sidstnævnte er mindst et niveau bedre. Problemet er, at Varela ofte bliver ladt i stikken af, at han ikke har en legekammerat i samme side. Uanset, hvem der optræder derude, så er relationen ikke-eksisterende.
I modsatte side er PB for langsom både i tanke og handling. Venstrebenet er stadig rigtig godt. Det eneste, derfor alvor fungerer i venstrsiden, er Fischers evne til at skælde PB hæder og ære fra.
Ståle lavede så en Ståle-classic, og hentede Bryan Oviedo, som ikke har fået mulighed for at præstere. Det så faktisk fornuftigt ud i Kiev, men derefter har han selvfølgelig været skadet.
Ved siden af Damen virker det meste tilfældigt. Så laver Santos noget godt, for i de næste kampe at drøne forvirret rundt. Så laver Pieros pludselig mål, for ellers at være helt væk. Intet af det ser ud til at have baggrund i noget kontinuerligt eller sammensat.
Hvis vi skal blive mestre i denne sæson, så kræver det at det meste af ovennævnte pludselig begynder at fungere. Det virker usandsynligt med Ståle ved roret, for han aner tydeligvis ikke sine levende råd. I pausen mod Hobro fik han udtalt, at han var tilfreds med spillet og præstationen. Det var heldigt, jeg allerede lå ned på det tidspunkt.
Endvidere kræver et mesterskab, at FCM lige pludselig skal smide en masse points, hvilket ser usandsynligt ud, da lige nu både spiller godt og vinder. Først på sæsonen vandt uden at spille godt.
Hvis man kan acceptere, at FCK, som Matias skriver, vinder 3 ud af 6 mesterskaber, så skal vi endelig holde fast ved det nuværende sportslige setup. Jeg finder det horribelt, at vi skal ramme så dybe dale med jævne mellemrum. For det kommer til at ske med Ståle som sportslig ansvarlig.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.