Ståles koncept har været succesrigt i adskillige år, men ja, der er især to problemer:
1) det tager ret lang tid før nye spillere får konceptet (ultrarigid total zone) ind under huden, selv om scoutingen også sker med de briller at spillerne man scouter skal have potentiale til at lære systemet hurtigt. Problemet er at næsten ingen andre hold spiller med det koncept, og ingen nye spillere er vant til det.
2) de øvrige hold (specielt i Superligaen) har efterhånden fundet recepten på at stække FCK - 9 man placeret i to rækker 20 meter fra mållinjen hhv 25 meter fra mållinjen. Det er bare utrolig svært at spille igennem så lidt rum, og vi har meget få spillere der kan sætte en mand på egen hånd. Derfor udarter det til tålmodigt powerplay der adskillige gange per kamp giver modstanderholdet omstillinger de kommer i overtal i og får store målchancer ud af (Hobro-kampen en glimrende eksempel).
For at systemet kan fungere skal vi have hurtige og pasnings/driblingsduelige backs og mere kreativitet på midtbanen. Vi har set perioder hvor Boile/Fischer og Skov eller Falk plus Ankersen virkelig fungerede.
Problemet nu er at der mangler kreativitet og vi spiller alt for langsomt med alt for mange berøringer før bolden slippes.
Og så mangler vi i den grad Skov´s skudstyrke. Fra sidste år hvor hver dødbold var en målchance til nu hvor Fischer konstant rammer forreste mand/muren.
FCK
Leeds United
Real Madrid