"Dog intet at regne for den potentielle sårbarhed der ligge i at udskifte Ståle - hvor mange andre trænere kan producere de samme resultater og sikre os kontinuitet som SS gør/har gjort? Hvordan skal den sportlige sektor indrettes hvis vi dropper manager rollen som SS har?"
- Ståle har i snit hentet flere mesterskaber via en deling af rollerne sportschef og træner, end han har via en samling af dem i en managerrolle. Jeg tænker ikke, det ville være umuligt at forsøge på ny. Stopklodsen kan være Ståle Solbakken selv, som måske ikke finder det verdens fedeste idé, at afgive endelig beslutningskraft. Apropos sårbarhed, virker det ikke sundt for en så stor klub - eller en hvilken som helst anden for den sags skyld - at være så afhængig af én persons beslutninger. Endelig rejser dine spørgsmål et kontraspørgsmål; såfremt præmissen holder, hvad gør FCK så den dag, Ståle ikke længere er i klubben?
"Og det er nok dér at mange FCK fans veje skilles når vi tale SS og fremtiden - det er nemt nok at råbe på udskiftninger og nyt blod, specielt i en sæson som dette, men konsekvenserne for FCK, organisatorisk og sportsligt, virker det til at mange i Ståle-raus segmentet tager noget let på... hvis de overhovedet forholder sig til det"
- Personligt har jeg altid tillagt klubkultur ret høj værdi. Afgørende værdi faktisk. Jeg ser Ståle Solbakken som et billede på FCK, som spiller, som personlighed, som træner. Når dette er sagt, er det FCK, jeg holder med, og det er FCKs fremtid jeg i den sammenhæng bekymrer mig om. Når jeg har talt om udskiftninger og nyt blod, hænger det sammen med, at jeg ser huller i det nuværende setup, der kan ende med at koste FCK en position, som jeg er meget taknemmelig over, at klubben har.
Det kan sagtens virke paradoksalt, at Ståle Solbakken, som har så stor andel i at bygge klubben op til det, den er nu, ønskes udskiftet - for mit vedkommende ønsket ind i en anden rolle (men ønsket om forandring er ligeså udtalt). Til det vil jeg sige, at Ståle Solbakken, som alle andre mennesker, har sine styrker og svagheder, og en af hans svagheder kommer i disse år særligt til udtryk. Han har ikke nemt ved at følge med den udvikling i spillet, som både er generel for sporten og en udløber af, at hans FCK efterhånden er blevet så almenkendt, at konkurrerende superligaklubber nyder ekstra godt af at møde FCK, når klubben ikke er på sit stærkeste. Det synes jeg er et stort problem, og bl.a. et problem, som med stor sandsynlighed vil betyde, at FCM om et par mdr. har vundet ligeså mange mesterskaber som os, de seneste 6 sæsoner, hvor midtjyderne vandt deres første mesterskab. Det har isoleret set ikke ret meget med denne sæson at gøre, men tendensen. Heraf kommentar til følgende (vedr. Brøndbys deroute):
"... syntes stadig ikke den sammenligning har bare tilnærmelsesvis ben at gå på"
- Det er jo heller ikke naturgivent, at det er det, der er ved at ske. Men det er påfaldende, at da Brøndby begyndte at miste fodfæste, var snakken om status og fremtiden i tråd med den, vi har nu. Der er nogle vigtige forhold, som er forskellige ift. dem dengang og os nu, mens et par andre forhold - også de målbare (f.eks. FCMs indtog) - som afvises som betydende, selvom de udspiller sig i nuet. Min holdning er, at det er lettere at forholde sig kritisk til en given status, og rette hvad der bør rettes, i stedet for at vente med at rette blikket indad, før læsset er væltet. Hvis man ikke mener, at der er noget at udsætte på strategien (af en størrelse, der er værd at tale om), strander snakken jo ved det. Men jeg kan, ligeså lidt som dem, der ikke kan se problemerne, ikke se, hvorfor man ikke kan se dem.