Det var sgu blodfattigt. Imponerende, at det TV3+ hiver kampen op på internationalt niveau. De første 12-13 min. indtil OBs scoring var gode. Resten var en ørkenvandring.
Jeg håber Damen snart er klar igen, for vores angreb uden ham var godt nok jammerligt. Det må være ny rekord i boldtab, de oppe foran præsterede. Santin var uden fart og konsekvens, og Pape ligner én, der ikke aner, hvor han skal løbe hen, og hvad han skal gøre med bolden.
TK på midten fungere bare ikke, når der blot er lidt bid i modstanderen. Det bliver alt alt for stillestående, både offensivt og defensivt. Idag var det alibifodbold begge veje, og det er bekymrende med den opstilling, når vi nu har muligheden for noget, der fungerer langt langt bedre.
Bevares, jeg kan da godt se idéen med, at trække Claudemir ind i banen, og på den måde komme i overtal på midten og skabe plads til Bengtsson. Det fungerer bare ikke i praksis, for vi kommer overhovedet ikke til nogle indlæg fra venstre side.
Wiland lavede et af sine sjældne drops, men til gengæld fik vi også et mål forærende af OB. Zanka har stadig nogle børnesygdomme; et er den kiksede clearing, men værre den konstante bitchen efterfulgt af en lettere fjollet attitude. Han skal fokusere på det, der vigtigt, og ikke alt muligt andet.
Uafgjort er i Suppesammenhæng aldrig tilfredsstillende, og mod vores direkte konkurrent (der ikke var i idealopstilling) er det ekstra irriterende at smide points. Omvendt så sad jeg ikke med fornemmelse fra sidste sæson af, at vi havde et ekstra gear, men tværtimod frygtede jeg en OB-kontra skulle give dem sejren.
Begge mål kom på dødbolde, medens vi reelt set ikke har et eneste ordentlig gennemspillet angreb i hele kampen, hvilket er bekymrende.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.