Snak

Mere indhold efter annoncen
Det er trist, det gør ondt men jeg ved vi nok skal vende det. Måske ikke i dette kalenderår, men klubben ér for stor til en længere tørke.

Mon ikke de tænkte det samme i Brøndby dengang?
Det virker lidt sært, at der her 12 timer efter, endnu ikke har været en eneste fra ledelsen være ude for at kommunikere ro på broen.
Det forekommer mig utænkeligt, at man ikke skulle have haft en strategi for både scenarie A eller B.

Enig. Særligt da det er en børsnoteret virksomhed, der er det vel nærmest en nødvendighed af hensyn til aktionærerne, at man melder noget ud.
FCK er i en lortesituation, men vi har ansat de bedst mulige folk uden for banen til at få os i gennem det her.

Hvad er din argumentation for, at de folk, som er ansat nu, er de bedste til at få os gennem denne situation?

Tingene er jo blot blevet værre og værre over de sidste to år, hvis ikke længere.
"To defeat an enemy you must know them. Not simply their battle tactics, but their history, philosophy, art." - Grand Admiral Thrawn https://www.youtube.com/watch?v=48H34ukFe8g
Jeg har dog nederen over Mudra´s attitude i går efter kampen. Han skal vist lige til en alvors samtale oppe på kontoret!!


Det var selvfølgelig ikke rart at se ham virke upåvirket af resultatet i går.
Men det er mig egentlig lidt ligegyldig, når han som en af de eneste gik til den i duellerne.
I kampen viste han mod, arbejdsraseri og var inde i flere hovedstødsdueller med stor styrke - så han tog ikke let på opgaven inden for kridtstregerne.
Bologna I FCK I Liverpool I 1860 München
Det virker lidt sært, at der her 12 timer efter, endnu ikke har været en eneste fra ledelsen være ude for at kommunikere ro på broen.

Mit bud er, at de venter til de ved, hvad de gerne vil gøre. Jeg tror, at der er en seriøs overvejelse om omstrukturering i hele det sportslige setup. Om det så er en fyring, rokade eller at pille en kasket fra Ståle må tiden vise. Det ville simpelthen ikke give mening at være så indelukket, hvis man var helt sikker på, at det nuværende setup skal køre videre.

En anden ting: hvis nu, at der er tale om trænerfyring - skal man lade Ståle stå for de resterende dage af transfervinduet? eller skal man bare få en ny træner ind, fordi truppen alligevel er så smadret, at de sidste dage er ligegyldige?
@Saviola,

20 mil for Stage
30 mil for Biel
25 mil for Nelsson
20 mil for Kaufmann
20 mil for Bartolec
Og jeg kunne sådan set blive ved....


Tjah, det er jo markedsprisen i dag for spillere i den klasse, det er jo samme priser som FCN tager for de andre "talenter" de har rendende rundt, hvor vil du hen med det?

HVis FCK skal være bare lidt konkurrencedygtig, så er det prisen, det er den udvikling der har været i markedet som jeg beskrev tidligere. FCM købte jo også Kaba dyrt, er han bedre??? Du vil måske nøjes med Superliga profiler til 10M så du kan få dit elskede mesterskab, men derved sætte kontinuerligt EL over styr?

Lig dertil de absurd høje lønninger (i FCK regi) oven i hatten.


Det er jo som så meget andet en del af udviklingen, ønsker man at tiltrække profiler, så må FCK jo tilbyde en konkurrencedygtig løn. -Sisto i FCM er et godt eksempel på hvor andre nu også må strække sig langt for at få profiler ind.

Vi har aldrig haft investeret så meget i vores fodboldhold, som vi har gjort de seneste 3-4 år.


Nej helt enig! -Men vi har heller aldrig haft solgt så mange spillere som skulle dækkes ind af nye, omsætningen af spillere er jo generelt sat op, hvilket på ingen måde er positivt for stabilitet, holdånd, "DNA", spil m.m. -Så igen, sælger man kvalitet for 70-100M og henter ind for 30M er man så bedre eller dårligere stillet?

Vi kan vel hurtigt blive enige om at hvis FCK havde beholdt Skov, Ankersen og Vavro, så havde holdet næppe nået den bund vi ser nu? Selvfølgelig skal der skiftes lidt ud på holdet engang imellem, men strategien om at have videresalg for øje har kostet, masser af fejlskud, for unge spillere med talent er dyre, også selvom talentet forbliver uforløst. Jeg var helt klart mere tilhænger af at holde længe på den samme stamme tjene penge i CL og lade spillerne gå gratis, men sådan er vi jo forskellige..

Jeg ved ikke om du forventer at vi skal op og ligge 50+ for alle vores spillere, men det har vi jo slet slet ikke økonomien til, om så der skulle være smidt bunkevis af penge i badelande osv.


Jo det forventer jeg skam, det er jo blevet udtalt af Ståle vi skal sælge spillere for 100-200M og købe ind til 50M, så når det kommer fra hestens egen mund.. Om det så nogensinde kommer til at ske er en hel anden snak, for ledelsens mangel på handling i forhold med at følge med tiden har kostet holdet lige siden Don Ø forlod skuden..

Hvad betyder et budget til 200M, hvis de spillere du har indspiller 300M i CL, men efterfølgende alle sælges for yderligere 400M og du står tilbage med en spillertrup der ingen værdi har? -Ejerne udlodder 700M til sig selv og fodboldklubben er blevet -200M dårligere i forhold til kvalitet og profiler.. Det i et marked hvor priserne i forvejen er skruet i vejret mens FCK har stået i stampe..

Alligevel er det kun gået én vej - og det er ned ad bakke!


Ja! -Og i forhold til ovenstående så er det også den eneste vej det kan gå.. Specielt når vi er i direkte konkurrence med en klub hvor ejeren vil fodboldforretningen og ikke er bange for at holde på talenter samt bytte spillere internt imellem sine klubber. Deres strategi fungerer og de har et bredere fundament end vi har med Brentford i hatten..

At man på ledelsesgangene i PSE ændrede sin strategi fra noget der fungerede, til noget man troede der var flere penge i, har kun gjort tingene værre og det er den virkelige trussel for FCK. Jeg sidder tilbage og kunne næsten have ønsket at Aldo havde fået sine investorer ind og overtaget Parken og FCK, for de havde i det mindste en langsigtet plan om at FCK skulle være fast inventar i CL og tjene penge den vej via kommercielle tiltag og bedre faciliteter for fans, uden det skulle betyde hovedindtjeningen skulle komme fra spillersalg!
Mit bud er, at de venter til de ved, hvad de gerne vil gøre. Jeg tror, at der er en seriøs overvejelse om omstrukturering i hele det sportslige setup. Om det så er en fyring, rokade eller at pille en kasket fra Ståle må tiden vise. Det ville simpelthen ikke give mening at være så indelukket, hvis man var helt sikker på, at det nuværende setup skal køre videre.


Det ville bare komme bag på mig, hvis man i så stor en virksomhed alene skulle træffe beslutninger på bagkant. Derfor min pointe om, at man nok har forberedt sig på alle scenarier.
Og det er egentlig heller ikke den strategi der så eventuelt vælges der undrer mig(det kan den på sigt måske gøre, men jeg aner ikke noget om at drive virksomhed på ledelsesniveau), men alene den kommunikationsstrategiske tilgang.

Her ville det være min første prioritet, at få signaleret at der er en plan.
Og så kunne man på sin vis sågar endda acceptere, at der blev benyttet gængse floskler som at man ikke ryster på hånden osv osv.
Der er bare noget uforståeligt over, at der slet ingenting er kommet, der trods alt kan bibeholde den fremtidige tro på projektet trods den umiddelbare store skuffelse over resultatet i går.
Har squaredanset 2 gange i byer du aldrig har hørt om. Slagelse BI. AB ( Savner de hvide sokker på trænerbænken. Og Per Frimann: Jeg er stadig sur på dig)!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@Zinkelg,

Det virker lidt sært, at der her 12 timer efter, endnu ikke har været en eneste fra ledelsen være ude for at kommunikere ro på broen.


Det gør de ikke, for de 2 rødvinsmussede jyder er i granatchock, mest af alt fordi deres elskede Lalandiaprojekt er i fare grundet coronaepidimien og nu er den indtjening der skulle garantere deres banklån for de nye hytter forsvundet.

Tidligere har vores ejer udtalt noget i stil med "Jeg har ikke forstand på fodbold, jeg synes det koster for mange penge og afkastet er aldrig rigtigt givet på forhånd", så for min skyld må bestyrelsen gerne overveje at sælge klubben og stadion fra og leje med deres Lalandiaprojekt i et andet aktieselskab.

Det forekommer mig utænkeligt, at man ikke skulle have haft en strategi for både scenarie A eller B.


Hvorfor? -De har nok været ligeså skråsikre som alle andre i forhold til at kvalifikation var en garanti..
Her ville det være min første prioritet, at få signaleret at der er en plan.
Og så kunne man på sin vis sågar endda acceptere, at der blev benyttet gængse floskler som at man ikke ryster på hånden osv osv.


Jeg tror også, at man har forberedt sig på forskellige situationer. Det er jo så bare et spørgsmål at vælge, hvilken strategi de skal fortsætte med.

Men stilhed er jo også en form for kommunikation. Når de ikke skråsikkert stiller op og fortæller, at de ikke ryster på hånden, eller at de fortsat tror på projekt Ståle - så fortæller det jo også en hel del.

Opsummeret så tror jeg, at der er flere planer - man har bare endnu ikke valgt, hvilken plan det skal være.

CS skriver på deres twitter om en korrespondance med Bo Rygaard: Han svarer ikke på forlydender om et ekstraord. bestyrelsesmøde fredag. Det synes jeg er meget interessant.

I øvrigt skriver CS følgende på deres facebook:

Ifølge Ståle Solbakken kan det nu, af den nævnte, økonomiske årsager, blive svært at forstærke holdet i de sidste fire dage af transfervinduet, der lukke til midnat mandag.

Omvendt indikerer bestyrelsesformand Bo Rygaard, overfor Copenhagen Sundays, at F.C. København fortsat vil være aktive på transfermarkedet.
“Vi har fuld gang i transfervinduet og det er der fokus ligger lige nu,” skriver formanden fredag morgen i en besked til os.
@pikatju,

Jeg har tidligere skrevet et indlæg hvor jeg ikke sætter akademiet som præmis men mere den generelle evne til at finde unge spillere der kan udvikles til førsteholdet. Her synes jeg vi ligger lagt efter ikke bare FCM men flere andre klubber i superligaen.

Jeg synes generelt vi er enormt dårlige til at bruge vores unge spillere, med mindre det er i en ligegyldig træningskamp eller en pokal hvor vi er sikkert foran.


Jeg synes faktisk vi har ramt rimeligt godt, nu ved jeg ikke hvor dine forventninger ligger, men udfra at FCK er en international klub der klækker landsholdsspillere, så er en hitrate med en til to per årgang da meget fint(?) Der kommer aldrig en klub igen som BIF, hvor hele grundstammen af et landshold kommer fra samme klub, dertil er konkurrencen om talenterne idag for stor og ikke der vi som storklub skal sætte ind med alle sejl.

Vi skal sætte ind der hvor vi kan noget de andre (førhen) ikke kunne være med, det er at lokke med europæisk eventyr konkurrencedygtig løn (forskerordning) samt en fin sign-on fee og derved købe fra en "højere hylde" end vores konkurrenter.
moderator
Jeg er ikke enig i at Ståle skal fyres.
Han er den eneste pt der kan rette op på dette her og nu. En ny træner i morgen vil ikke hjælpe.


Hvorfor er Ståle den eneste, der kan rette op på det her og nu? Han har jo netop ikke rettet op på noget det seneste år. Tværtimod bliver det værre og værre.
Det er ret utroligt, at der ikke findes én eneste træner derude, der ville kunne præstere bedre end Ståle.

Klubben har sat sig selv i en frygtelig situation ved at placere det sportslige ansvar hos en mand, der ikke har fulgt med udviklingen. Jo før man tager konsekvensen af den beslutning, jo før kan vi rette op på tingene.
Fordelen for FCK er, at man i forhold til konkurrenterne stadig har økonomiske muskler at spille med, og derfor kan den sportslige deroute forhåbentlig reduceres til stadig at være i medaljerækken.

Ståle snakkede i interviewet om, at det ville være selvmord at gå væk fra klubbens blueprint.
Jeg mener selvsamme blueprint er blevet en alvorlig hæmsko for vores udvikling. Klubben hænger fast i en forældet filosi, og hvor andre klubber følger med tiden, og udvikler spillere og koncept med afsæt i fart og dynamik, så er det tilsyneladende ikke et tema for os. Det er frygteligt, at der ikke er én eneste i ledelsen, der kan spotte de alvorlige sygdomstegn.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
moderator
@ (u)tilfreds

Jeg er helt enig i, at det vil være ønskværdigt, hvis Parken og FCK kunne komme under en ejerkreds, der rent faktisk havde interesse i projektet.
Dog fritager det ikke, Ståle fra at have foretaget nogle helt horrible valg i forhold til scouting, indkøb, koncept, trupsammensætning etc. Der er alt for meget galt sportsligt til, at Ståle kan gå fri i denne omgang.

Det er et problem, at klubber vi tidligere konkurrerede mod, er stukket af budgetmæssigt. Det er jeg helt enig i. Det skrevet, så skal vi kunne ekspedere et hold som Rijeka langt ud af Europa. Vi skal kunne dominere kampe i Superligaen mod hold, der på alle parametre er lysår efter os. Det har Ståle ikke formået i lang tid efterhånden.
Den umiddelbare konsekvensen må være at finde en træner, der kan ændre vores udtryk på banen.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Annonce