Snak

Mere indhold efter annoncen
Lidt løst og fast om Ståles afgang set fra min plads...

Positivt:

* At Ståle er væk fra den altomfattende manager-rolle, han meget tydeligt havde sine, også for store, udfordringer i.

* At der bliver handlet på et elendigt kalenderår 2020, hvor mesterskabet i 19/20 blev tabt med et brag og starten på 20/21 har været uværdig.

* At manager-rollen står til at blive opsplittet.

* At Ståles mangler udi fornyelse af koncept, ikke længere skal gå ud over den klub, jeg holder med.

Negativt:

* At Ståle ikke længere er i FCK.

* At bestyrelsen ikke virker til at have spottet, hvor dybt problemerne stikker. Der skal en reel turnaround til, ikke blot en træner/manager-fyring.

* At FCK opfattes som en gren af et underholdningsimperium snarere end en fodboldklub. Jeg er klar over, at fodbold er at regne for underholdningsindustri, men hvis man ikke forstår, at en fodboldklub samtidig er så meget mere - og har behov for et legeme udenfor underholdningen - så bryder den sammen, og vil derfor ikke længere kunne underholde nok til at kunne agere i en industri for samme.

Mærkværdigheder:

* Timingen. Ståle har så snævert et koncept, som kun kan vinde mesterskaber om de ned til mindste detalje, helt rette spillerprofiler er til stede (alene det burde have fjernet ham fra posten for længst). I dette vindue køber man så fire rutinerede - temmelig on-profile - spillere, hvoraf to af dem er at regne for noget nær tro væbnere. Herefter fyres Ståle. Besynderligt.

* I forklaringen på Ståle fyring, anføres det, at spillerne har brug for mere gejst og inspiration. Det er mig en kilde til undren, hvis bestyrelsen helt alvorligt tror, at de elementer kan rette op på det her. Ahh, sådan har jeg aldrig lige tænkt zone-opdækning før, inspirerende, nu er jeg overbevist om, at jeg kan få dækket helt af i forsvaret.
William Kvist påpeger dog at truppen har set træt og demotiveret ud, hvilke oftest er noget man kan ændre ved at skifte træneren. Alle får en ny chance og en trænerfyring kan ofte resultere i en midlertidig mental opblomstring. Bedste eksempel er vel OGS i Manchester United. Jeg synes ikke det er helt skævt at Mourinho og Ståle var endt i nogenlunde samme position.

Timingen er mærkelig. Det burde have sket dagen efter Rijeka kampen, men jeg tror også at Ståle har haft så meget magt og ansvar, at han har kunne hente spillere som Ankersen og Zanka uden at skulle involvere bestyrelsen.

FCK er privilegeret på den måde at man har to af klubbens stærkeste kulturbærer klar til at tage midlertidigt ansvar, når klubben er udfordret. Hvor mange andre klubber har sådanne profiler stående i kulissen?

Timingen er lidt ærgerlig, da man lige har misset Jess Thorup og Åge Hareide, og David Nielsen bliver nok en pænt dyr omgang i AGF.

Jeg håber dog at klubben henter en mand udefra, som ikke har været i klubben før.

Jeg håber dog at klubben henter en mand udefra, som ikke har været i klubben før.


Jeg kan godt leve med Roy hvis det skal være.
Someday, someday, someday, someday, someday, someday Leeds United
Der er også lige det aspekt at vi har Zanka og Ankersen der lige er kommet tilbage og har et EM foran sig, de vil gøre alt for at hjælpe truppen frem til næste sommer og er i stand til at tage et ansvar.
(...)
Jeg tror mere på, at Ståle selv har valgt at stoppe. Han bliver præsenteret som norsk landstræner inden for et par uger. I hvert fald i 2020.
Elsker latte og FCK Vinyl-entusiast Ledley Cup vinder http://www.youtube.com/watch?v=sCLioAlQbiY&feature=related
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Nandeyanen har et bud på hvorfor Hjalte Bo Nørregaard ikke nødvendigvis er et fantastisk bud på en (midlertidig) cheftræner for Nordens største klub.


Ja, Hjalte har været u19 træner 2 år i klubben og i de 2 år har han formået at få to anden sidstepladser. 6 wins 4 draws 8 loss i 19/20 og 4-6-12 i 18/19.

Han har tabt dobbelt så mange kampe som han har vundet.
Og det er på trods af at vi har brugt flest penge af alle klubber på at hente u19 spillere. Vi har hentet et hav af Islandske ungdomslandsholdsspillere.

Det skal dog siges at han vandt den Sjællandske Pokal turnering hvor han besejrede Lyngbys u19, Brøndbys u19 og FC Nordsjællands u19.

Prangende er det ikke.

Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.
moderator
Mediano har podcast om fyringen. Jeg skal ellers lige love for at Peter Brüchmann er passioneret i den. Han kan tydeligvis godt lide Ståle.
Dette er en signatur.
Nu tænker jeg umiddelbart at der er andre succeskriterier som u19 træner end blot at vinde ligaen. Det handler vel mere om personlig udvikling samt at forberede spillerne til at være på førsteholdet.

Jeg synes det er snæversynet at bedømme Hjalte på hans resultater som u19 træner, når du ikke kender hele historien og ej heller hans succeskriterier.
Jeg tænker alligevel, at ambitioner for U19-holdet er højere end at slutte i bunden. Men jeg ved så heller ikke, om holdet har haft kvaliteten til mere.
@Nandeyanen

Nu tog jeg mig så lige tid til at kigge på u19 resultaterne, og du sidder jo og skriver ting, som ikke passer.

I 18/19 sæsonen sluttede FCK korrekt som nr. 11 ud af 12

i 19/20 sluttede FCK i mesterskabsspillet, da man blev nr. 7 ud af 13 i grundspillet, men ligaen blev afblæst efter et par kampe i mesterskabsspillet.


I år har FCK samlet 10 point i 6 kampe, hvilket er nok til en aktuel 4. plads

https://www.bold.dk/fodbold/danmark/u19-ligaen/

Hvorfor sidder du og dømmer Hjalte på ting som ikke passer? Så vidt jeg kan se, så har han taget u19 holdet fra bunden til aktuelt at kæmpe med i toppen af ligaen.
Annonce