Der er bestemt intet gal med William Kvistinterviewet, og han svarer nogenlunde på iøvrigt rigtigt gode og ´ind til benet´ spørgsmål. Ikke fremragende svar, ikke gode svar, blot nogenlunde. Nogenlunde as in jævnt.
Der var heller ingen arrogance inde over. Det ser jeg ikke. På nær to gange blev der svaret på spørgsmålene. Man kan selvfølgelig hævde, at et svar som ´det holder vi internt´, er et arrogant svar, men det må være alles ret at hive den løsning.
Jeg noterede mig, at især P1-klippet voldte kvaler. Forståeligt nok, for Seiers indblanding gav lidt ´uld i mund´ hos William. Og en bestyrelse skal tage bestyrelsesbeslutninger, naturligvis med fingrene på pulsen, og en lytten til samarbejdspartnere. Det virkede dog som om, at intervieweren ramte et ømt punkt. Seier skal ikke blande sig i det sportslige arbejde, og det virker mystisk, at han i P1 medgiver, at han var med til at fyre Ståle.
Kaffekoppen? Ja, der var intet i. Den kunne hurtigt blive et symbol på den tomhed, der prægede en del af Williams svar.
Fremtoningen var sådan lidt stiv i det. Et forsvarsinterview, og det er vel typisk og ret menneskeligt, at man er lidt varsom, når man er truet og/eller presset.
Stiv også, fordi William mangler den der ´runde´ imødekommende facon, som fx Aab-Lynge var så god til, og som Steinlein faktisk også er god til. Jeg ved godt, at enkelte herinde ikke kan udstå ham, men der er faktisk både smil, humor og en god portion jovialitet hos manden, og det giver bare pluspoint. Bevidst og ubevidst.
Interviewet med Hjalte efterfølgende var til gengæld en mindre katastrofe. Svarene virkede klichéfyldte og floskelprægede. Ja, vi taler en enkelt kamp og dermed intet regulært vurderingsgrundlag, men Hjalte fremstod markant presset og bestemt uden større analytisk tilgang til spillet på banen, såvel som tro på egne lederevner.
Uha, jeg gruer fremadrettet. Godt var det ikke.
Samlet to interviews, hvor man sidder tilbage uforløst. Ikke forhåbningsfuld eller med tro på noget bedre. To pressede mænd. Måske har de intet at byde ind med?