Redigeretlør 24. okt 2020
En trup der kæmper med at passere et pointsnit på 1,25 for hele 2020, mangler nok et par gram i at følge FCM til dørs i denne sæson.
Opgaven må være at sætte en stribe sejre sammen, og samtidigt håbe, hvad der sandsynligt, også efter i dag, at FCM trods alt ikke rammer sidste års vanvittige antal point.
Når alt kommer til alt, vil jeg tro at det mindst kræver to vellykkede vinduer at komme til hægterne. Denne sæson ligner noget af det vi så 13/14 og 17/18.
I sidste uge var der flere gode grunde til at forvente en positiv reaktion.
Nye toner i omklædningsrummet, comeback til Zanka, og et efterslæb på pointkontoen, var et par af de grunde der burde have betydet, at vi startede kampen med ild i øjnene. Det skete bare ikke.
Vi så et hold uden vildskab, gejst og tro, og som var meget langt fra at ligne en potentiel mester.
Jo større hullet bliver, jo sværere bliver det at hente det ønskede trænernavn, der i sagens natur skal rydde op efter en årrække med en svag ledelse, og en trup der, blandt andet på det mentale plan, lader meget tilbage at ønske.
Navnet, volumen og historien, skal nok påkalde sig interesse, men der venter også en relancering på flere niveauer.
Jeg var/er enig i afskedigelsen af Ståle, men frygter en skæbne ala Brøndby (da Laudrup stoppede), og OB (da Lars Olsen og Kim Brink fik silkesnoren).
Fælles for de tre fyringer er, at en tvivlsom ledelse hverken havde/har en kompetent afløser, endsige en klar retning ift spilkoncept.
Kliche