@Matias,
- Interessant kobling, sådan har jeg aldrig selv tænkt på det. Hvad er i så fald din tolkning af, at "klare sig" internationalt? Er det gruppespil? Er det avancement fra gruppen? Og hvor kommer mesterskabet i halen af det? Er det samme sæson, er det sæsonen efter?
En overordnet forventning er at har FCK det der i daglig tale kaldes internationalt niveau, altså at FCK kan spille lige op med klubber i top 10 ligaer og følge med i tempo og spil uden at blive pulet i EL/CL som FCM i øjeblikket er i færd med, så vil klubben være i stand til at vinde et dansk mesterskab alene fordi der er mere fart, tanke og handling i spillet end hvad SL klubber kan være med til.
For selvfølgelig er der en grænse for, hvor langt konkurrenterne kan følge med, afhængig af, hvor relativt store økonomiske muskler, vi har ift. dem. Så kan man argumentere for, at en margin på 60% (i vores favør) ikke er nok, og den snak tager jeg gerne, men det må være klart, at evnen til kunne at tiltrække spillere fra et højere lag end konkurrenterne, giver en så markant forskel i trupmaterialerne, at det skal kunne måles på den sportslige succes.
Du har fuldstændigt ret, vi har også tidligere været inde på emnet... -Mit udgangspunkt er dog tilstanden lige nu, ikke hvad den kunne være eller bør være.. Kvaliteten af de spillere FCK har er ikke bemærkelsesvædrigt bedre end visse profiler der render rundt i de andre klubber og FCM kan også sagtens byde på en spiller som Sisto. Så for at komme i en liga for sig, så skal FCK sætte sig markant foran konkurrenterne a´la PSG style..
Så i min Verden skal tal ikke være i forhold til procenter versus vores konkurrenter i SL, jeg har flere gange netop udtrykt min pointe at vi er kommet langt bagud i forhold til de klubber vi tidligere ønskede at sammenligne os med, mens andre klubber vi anså som sekundære nu har indhentet os.. -Det betyder jo så også at konkurrencen om de interessante internationale "profiler" i mellemklassen nu er langt større end tidligere og at FCK bruger mange penge på materiale der bare ikke er helt så godt som for 10 år siden.
Eksempelvis fik Ståle også det det overordnede ansvar for spillerindkøb. Så når du skriver, at vi aldrig fik den lovede midtbaneprofil, hænger det ansvar på Ståle.
Det er din tolkning, min tolkning er at den profil vi skulle have haft kostede langt mere end hvad bestyrelsen var villige til at betale => med en forventning om at en sådan spiller kunne erhverves langt billigere fordi bestyrelsen ikke har sat sig ind i markedet og derved vidste hvor mange penge det i virkeligheden ville dreje sig om. Det er et fortolkningsspørgsmål, men da der blev talt om væsentlig forstærkning var der hurtigt spillere oppe at vende på dette forum der kostede i størrelsesordenen af 40-50M (ASO eksempelvis).. Sådanne penge har bestyrelsen endnu ikke frigivet til
en handel. Deraf kom din udledning som en konsekvens:
Han har således også forsøgt, bl.a. med relativt dyre indkøb i AGF, Osijek og Sturm Graz (samt hentet scoutede profiler i Nantes og Jablonec), han formåede blot ikke, at ramme rigtigt.
-Fordi man ikke kunne få sin
proven kvalitetsspiller måtte Ståle i stedet satse og håbe en SL profil kunne blive en FCK profil og "uslebne" diamanter i andre klubber der tidligere havde vist et rimeligt niveau i andre europæiske "mellemklubber" kunne vokse igen i FCK.
Ud over til denne sæson, har vi siden 15/16 hentet 1-2 spiller(e) til pladsen hver sæson, der forventedes at blive profiler. Man er bare ikke kommet i mål med det. Det er klart, at hvis man brænder enten store transfer- eller lønkroner af hvert år til det, så slipper midlerne på et tidspunkt op, eftersom der også er andre positioner, der skal handles til.
Hvor mange spillere forventer
du der skal slå igennem og ramme rigtigt? Prøv at tage et kig rundt omkring og se alle de danske talenter der sælges til udlandet for store penge--
Hvor mange af dem klarer sig egentligt godt når de forlader de trygge rammer i Danmark? Alle storklubberne støvsuger markedet for talenter for at have "egen avl" i deres opstillinger, det der er tilbage er så de sørgelige rester som FCK kan slås om i kamp med klubber som Sparta Prag, Røde Stjerne, Astana, Apoel, MFF og FCM for den sags skyld..
Hvis så blot det danske mesterskab var det vigtigste, så kunne FCK jo blot bruge alle pengene på at stække konkurrenterne, velvidende at vi ville ende med et mesterskab, men en flok spillere på højt Superliganiveau og derved ikke nødvendigvis kunne indfri forventningen om at komme i EL gruppespil (som jo er vigtigt for klubbens/koncernens indtjening).. -Derfor bevæger man (Ståle) sig ud i et risikabelt marked, hvor de penge man har at aggere med ikke står til måls med de ambitioner der er, vi ved alle at der kun er råd til spillere der er bænket i en storklub eller hvis karriere på anden vis er gået i stå.. -Så hvordan kan forventningen være at samtlige spillere der hentes skal blive en succes? Hvis Robert Skov koster +150M, ASO +50M og Pep Biel +30M, hvordan skal FCK så kunne få et godt hold for 100M der kan klare sig internationalt? -Vi ved jo nu af erfaring at spillere erhvervet for 10M i internationalt regi intet har at tilbyde en klub som FCK.
- Stabilitet? Ståle havde været her i 7 år, og 6 år inden da! Stabilitet sikrede ikke fladere kurver på de sportslige udsving (tværtimod), stabilitet sikrede ikke mesterskaber i den rate, klubben har sat som ambition, stabilitet sikrede ikke en fremdrift i spillet det seneste halvandet år (og i flere perioder inden).
Stabilitet er ikke manden Ståle alene, det er hele holdet, som andre brugere er inde på er det måske på tide at gøre op med den model vi har lige nu og helst hurtigt! Vi skal stoppe åreblødningen af profiler og tænke sportsligt langsigtet fremfor hurtige penge.. Du vil få fladere kurver hvis du kan få flere spillere på lange kontrakter som Falk eller Wind, i den sammenhæng må vi håbe at Mudra har et endnu uindfriet talent.. Hele sagaen om ASO og Skov viser jo netop hvor galt det kan gå og vi ender med Biel som absolut ikke var første prioriteten men det eneste kvalitet vi kunne hente for at dække det kæmpe hul der opstod i enden af transferperioden.
- Det er en komplet urealistisk forudsætning i prof. fodbold, såfremt du ikke er en af de aller største klubber i en af de aller største ligaer. For alle andre klubber gælder det i et eller andet omfang, at man henter og afskiber spillere løbende, som led i deres karrierer. Ansættelsesforholdene i prof. fodbold nu, er kortere end for bare 10-15 år siden.
Det er meget muligt at markedet har ændret sig, men at føle sig påtvunget af bestyrelsen til at gennemføre salg for at de kan putte penge i lommen, det ser jeg ikke som et lod for en fodboldklub!
Mht. spillerne, så kan man jo lave lange kontrakter og aftaler -altså en udviklingsplan, som gør at en spiller stadigt er til rådighed selvom der dukker et vanvittigt tilbud op, kompensationen for spilleren kunne jo så forhåebentligt være endnu en CL kampagne i en klub som FCK og selvfølgeligt et salg når tiden er kommet i henhold til aftalen (og en ligeværdig afløser er købt og integreret)..
Jeg følger en enkelt anden klub tæt, og den har minimum ligeså stor trupudskiftning, som vi har, alligevel falder de ikke dybere i deres opbygningssæsoner, end at de stadig kan fremvise et pointsnit og en udvikling på et acceptabelt plan. Igen; det er klubbens ansvar at gøre betingelserne for projektet rimelige.
Og netop den del er jeg enig i, derfor er det for mig absolut ikke betryggende at vores
ikke fodboldfaglige bestyrelse har så meget indflydelse på hvad der sker i og omkring klubben. Det at bestyrelsen vil have hurtige penge gør nemlig arbejdsvilkårene kraftigt forringet og den afledte effekt bliver panik erstatningskøb og dertilhørende negativ udvikling..
Teoretisk set, når markedet værdiansætter en spiller som Skov til 100M, så taber vi spillermateriale til den pris, erstatningen burde i så fald være en spiller der tidligere blev handlet for 100M spiller fast for sin klub og er i slutningen af sin kontraktperiode og evt. derfor kan erhverves "billigt", for at holde balance i kvaliteten på banen.. -At erstatte en spiller til den værdi for 1/3 af prisen ved at købe en udviklingsspiller ud af en kontrakt vil i selvsamme teori jo svække kvaliteten af holdet tilsvarende..
Beslutningen om at lade Ståle sidde på toppen af hele den sportslige sektor, var dårlig, og han fejlede i rollen. Det er ikke Ståles skyld, det er ledelsens.
Jeg ved ikke om du har ret i ovenstående. Der er ikke tvivl om at vi organisatorisk har et problem, men jeg ser ikke det at have en managerrolle som noget negativt.
Der hvor vi organisatorisk har et problem er linket mellem bestyrelsen og den sportslige sektor.. -Bestyrelsen skal slet ikke blande sig i hvad der sker sportsligt, de er jo alligevel ikke interesserede når det kommer til stykket, de vil bare have penge på bogen og derfor tages forkerte beslutninger udfra et sportsligt synspunkt.
Da Maersk ejede en del af Dansk Supermarked var det jo ikke en skibsreder de satte til at bestyre Bilka, de har ej heller brugt deres indflydelse i Danske Bank til at ansætte en skibsreder der heller.. -Derfor skal en fodboldklub ej heller ledes af en bestyrelse der intet kender til fodbold.
FCK og Parken burde have egen administrerende direktør med beføjelser til at udstikke en retning for klubben.. Det burde være denne mands ansvar at bestemme om der skal være en manager eller en sportsdirektør og en træner tilknyttet holdet. Denne mand burde sidde på en anseelig sum penge, som han kunne forvalte og lave en langsigtet plan med, det skulle kun være mandens opgave at forrente de penge udfra en fastsat målsætning afstemt med bestyrelsen og al forrentning udover det aftalte (gennem salg eller CL gruppespil) skulle blive i klubben. -Det kunne give den udvikling vi alle ønsker, hvis ellers man finder den rette person til foretagende.
Havde vi haft en person i en direktørstol med ovenstående ansvar, så var det ikke Ståle der var blevet fyret i vores givne situation, måske havde Ståle endda blevet, hvis ellers en sportsligt kyndig direktør kunne have set muligheder i at holde på Vavro og Skov et halvt eller helt år mere og komme i CL eller givet Ståle mulighed for at købe de spillere han ønskede på det tidspunkt hvor behovet virkeligt var der. Måske havde han fyret Ståle (for længe siden) og haft en anden kompetent træner eller manager klar med en ny vision.. -Under alle omstændigheder havde FCK virket professionelt, det setup vi har nu er det bare ikke!
Med ovenstående så kommer min egentlige pointe, jeg mener ikke Ståles fyring har hjulpet noget som helst, for vores egentlige problem er der stadigt og er kun blevet værre efter Kvist og Seier er gået til pressen.. Hvilken kompetent træner, manager eller sportsdirektør ønsker at være del af sådanne et galehus uden at blive kompenseret godt og have en tung og dyr aftrædelsesordning i sin kontrakt? -Nu kan klubben så bruge en masse penge på noget der ikke gavner på banen og hver gang bestyrelsen ikke synes resultaterne er som de ønsker så kan aftrædelsesordningerne tage endnu mere kapital væk fra klubben...